HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

168

hvis Børn burde frekventere Akademiet, at de ikke har Raad; naar de nemlig kan leve kræselig i deres Huse, give deres Kvinder og Børn kostbare Klæder, holder Karos og har Ambition 0111 at skaffe sig selv og deres Børn Embeder og Rang, saa maa de ogsaa bekoste den Uddannelse paa deres Sønner, som er anset for fornøden for at kunne gøre Fyldest i Kongens Tjeneste. Det bør derfor ved ny kon­ gelig Ordre indskærpes de paagældende at sende deres Sønner til Akademiet, baade for deres egen Skyld og for at den kongelige Stiftelse kan komme i Flor. En Maanedstid senere forelægger Marcus Gjøe en ny Memorial med udførlig Redegørelse for Forholdene, navn­ lig i Henseende til de Bekostninger, det medfører for Fo r­ ældrene at have deres Sønner i Akademiet, i den Hensigt at gøre det klart, at det københavnske Akademi byder en ikke blot bedre, men ogsaa billigere Uddannelse end de fremmede1). Han udformer endelig et Forslag til en ny Forordning, der præciserer de fleste af de Punkter, han i sine Betænk­ ninger har fremdraget, og den nedsatte Kommission af­ giver sin udførlige Indstilling derom i Marts Maaned, der fører til Forordningen af 24. April 16972). Derved opnaar Marcus Gjøe dog noget af det, han havde ønsket og saa udholdende arbejdet for, omend langt fra alt. Resultatet er nærmest en Indskærpelse for de paa­ gældende Standspersoner om at sende deres Sønner til Akademiet, deriblandt ikke mindst alle dem, der vilde søge ind i militære Charger og som hidtil som oftest havde unddraget sig. Der var nu ganske vist heller ikke saa ringe Frekvens af Akademister i hans sidste Tid. Hvorledes Marcus Gjøes Forhold til Akademisterne har været, ved vi ikke meget om; saa frygtelige Skan­ daler som i von Schindels Tid ha r der ikke været, og i det ') Aktst. 60. 2) Aktst. 61—63.