HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
Det ridderlige Akademi i København 155 af de udenlandske Akademier, der er opbygget saaledes, som det københavnske hidtil har været, haft nogen Be standighed, alene med Undtagelse af det ridderlige Aka demi i Paris. Vil man fastholde at følge denne Vej, maa man nøjagtigt udforme de Privilegier og Begunstigelser, man vil give den Mand, som tør paatage sig Hvervet. Vil man derimod gøre Akademiet til en rent kongelig Stif telse, maa det indrettes saa anseligt og paa saa solidt et Grundlag, at det kan nyde Anseelse i Udlandet og hævde en Stilling, der ikke er ringere end de mest søgte frem mede Akademier, som det Tiibingske og det Wolfenbiittel- ske. Noget af det første, der bliver at gøre, er derfor at indrette en anstændig Bygning, hvor der er god Plads til 30 Akademister, eller i hvert Fald til 20, hvormed man vel til en Begyndelse kunde nøjes, og en god Lejlighed til Overhovmesteren og hans Familie, der netop for Stiftel sens Værdigheds Skyld bør bo paa en standsmæssig Maade. Naturligvis vil Overhovmesteren nøjes med det, som det er, foreløbig, men skal det hele faa en passende Skikkelse, vil der kræves stor Udvidelse og Fornyelse og følgelig betydelige Bekostninger. En hel Række større og mindre Ændringer i Akademiets hele Karakter anser han for nødvendige for Anseelsens Skyld, deriblandt Smaa- ting, der næsten virker komiske, som Anbringelse af det kongelige Navnetræk over Porten og to Skildvagtposter udenfor, og mere væsentlige som Forslaget om en Justits- Session særlig for Akademiet, som af Patronerne blev optaget i Forslaget til de nye Statuter. Denne Reform an ser Marcus Gjøe med Rette for særdeles vigtig, og under Henvisning til Forholdene paa Sorø Akademi i hans F a ders Tid foreslaar han, at to Pedeller med Sølvsceptre skal staa ved Dommersædet, naar Session holdes, og Ret tens Medlemmer have Plads paa en Slags Tribune nogle Trin over Salens Gulv. Ogsaa disse Ønsker faar han i det
Made with FlippingBook