HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

154

Det ridderlige Akademi i København

for Herlufsholm havde indlagt sig store Fortjenester af denne Stiftelse. Efter at Marcus Gjøe havde modtaget den mundtlige Ordre, traadte han i Forhandling med Patronerne, satte sig nøje ind i Forholdene og afgav snart to meget udfør­ lige Betænkninger, som med al deres vidtløftige Ordrig­ dom viser Forfatteren baade som en grundig og retskaffen Mand, der var beredt til at sætte al Kraft ind paa at løse den Opgave, der var ham betroet, saaledes at der kom et virkeligt Resultat ud deraf, og ikke ha r betragtet Hvervet som en ærefuld Sinekure1). Han maa ganske naturligt betinge sig en anstændig Løn, da han har sat sin Formue til i Kongens Tjeneste; diplomatiske Sendelser i hin Tid medførte overordentlig store Udgifter for den paagæl­ dende. Han ønsker ogsaa umiddelbar Adgang til Kongen, naar det maatte anses for fornødent, et Krav han med Rette anser for billigt efter saa mange Aars Tjeneste i meget vigtige og ansvarsfulde Hverv. Han begynder med de principielle Spørgsmaal vedrø­ rende Akademiets hele Organisation, som han udførligt behandler i den første Betænkning, medens han i den anden opstiller Beregning over alle de Udgifter, han anser for nødvendige til Folkehold og daglig Drift. Under Hen­ visning til de udenlandske Akademier, som han har set paa sine talrige Rejser, mener han at turde sige, at det københavnske maa indrettes for Rigets egne Børn, da det ikke kan forventes, at det vil drage fremmede ind i Lan­ det. Der maa nu træffes en klar Afgørelse, om man vil fortsætte med at lade Akademiet være en Art privat En tre­ prise under kongeligt Tilsyn eller omdanne det til en rent kongelig Stiftelse; efter Hr. Marcus’ Erfaring ha r intet ‘) Aktst 39—40, fra Marcus Gjøes Virksomhed som Overhovmester er bevaret to Kopibøger, som indeholder talrige Breve, navnlig ved­ rørende den økonomiske Side af Styrelsen; deres Indhold er stærkt benyttet i det følgende.