HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

M eddelelser fra R aadstuearkivet 1929 493 tilføjes der betegnende nok i endnu bestemtere Vendin­ ger — »lår det nåppeligen falla någon in att foråndra ett genomfort dossiersystem i ett aldre arkiv till seriesystem, åven om detta skulle vara mojligt«. Herfra, slutter han imidlertid, er der et stort Skridt til at indrømme, at det ved Ordningen af ældre Arkiver ude­ lukkende drejer sig om at genindføre den oprindelige Ordning, hvor den er bleven forstyrret. Tværtimod øn­ sker han »en ingående uppdelning av handlingarna efter åmnen, i den mån en uppdelning år mojlig och låmplig att genomfora«. Mod dette Program lader der sig adskilligt indvende. Næppe nogen praktisk Arkivmand vil indskrænke sin Op­ gave til den blotte Retten Fejl. Selvfølgelig findes der — og vil der ved enhver Administrationsordning være Grup­ per af Sager, som Arkivmanden vil finde det nyttigt at omlægge, maaske i alfabetisk, maaske i kronologisk Or­ den, oftest maaske som Bilag til en eller anden eksiste­ rende Protokolrække. Ligesaa sikkert er det dog, at de fleste Arkivfolk vil underkende hans Udsættelser paa den i Reglen kronologiske Ordning, som han hævder kun har tilfældige Aarsager og navnlig mener ikke er formaals- tjenlig for den historiske Forskning. Modstandere af hans Betragtning vil gøre gældende, at ethvert Arkiv har haft sin organiske Vækst og hver enkelt Sag ganske n a ­ turmæssigt fundet Plads i den Sammenhæng, hvor den hører hjemme. Enhver større Omlægning vil være uover­ kommelig og tillige vilkaarlig. For at gennemføre Dos­ siersystemet paa en Række kronologisk ordnede Akter maa Arkivmanden have det nøjeste Kendskab til Sager­ nes Indhold. Han maa have læst dem igennem fra Ende til anden og have gjort sig klart, i hvilke Forbindelser de kan tænkes at faa Betydning. De fleste Historikere har haft Lejlighed til at lide under den Langsomhed, hvormed Arkivordningsarbejder i Almindelighed skrider