HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

492

Meddelelser fra R aadstuearkivet 1929

tiden vise sig at være en praktisk Fremgangsmaade i endnu højere Grad end tidligere at udskille større eller mindre Mængder af individuelle Sager, udelukkende knyttet til og af Betydning for en enkelt Person. Lægger man for et større Tidsrum af fem, ti, tyve eller tredive Aar alle slige Sager i alfabetisk Orden og fører et Kar­ totek over dem, vil man sikkert i mangfoldige Tilfælde kunne nøjes dermed og spare yderligere Journalisering. Og desuden — det konsekvente Seriesystem forudsætter en fælles Journal. I adskillige Kontorer fører man alle­ rede nu flere Journaler, hver for sin Hovedgruppe af Akter. Maaske bør man gaa videre i denne Retning eller — hvis man foretrækker en fælles Journal — indrette faste Numre med Undernumre for ensartede Sager. Jou r­ naliseringen vil derved kunne blive mere kortfattet, og der aabnes Muligheden for senere Kassation. Journali­ seres alle Sager mellem hverandre, er det praktisk talt umuligt senere at udskille de betydningsløse som kan til- intetgøres. Endelig, kan det tilføjes, vil det lette Administrationen og den senere historiske Forskning, om man i Tide sørger for at udskille i selvstændige Dossiers alle særlig vigtige Sager, Forarbejder til Love, Svar paa Cirkulærer etc. Landsarkivar Weibull nøjes imidlertid ikke med teore­ tiske Betragtninger over Serie- og Dossiersystemernes større eller mindre Anvendelighed indenfor den moderne Administration. Ogsaa for Ordningen af Fortidens Arki­ ver lader han sine Anskuelser faa Konsekvenser. At en Administrations Arkiv er et sluttet Hele, som ikke maa sammenblandes med Dele af andre Arkivfonds, staar fast ogsaa for Weibull. Ligeledes indrømmer han, at »ett efter seriesystem in rå tta t arkiv kan . . . svårligen helt omordnas efter dossiersystem«; »på samma sått« —