HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Meddelelser fra R aadstuearkivet 1929 491 Men nu det konsekvente S e r i e s y s t e m . Lange T i­ ders Praksis har godtgjort dets Fortrin. Saa godt som en­ hver Sag vil kunne findes -— hvad der dog altid bør være Hovedsagen. Ogsaa Mangler er der dog kommet for Da­ gen. Først og fremmest kræver det en overordentlig om­ hyggelig og udførlig Journalisering tilligemed Udarbej­ delse af Person- og Sagregistre, »Visdomsbøger« etc. I ældre Tider, da Stats- og Kommunaladministrationen var forholdsvis lille og Arbejdskraften billig, kunde det gaa. I vore Dage, da den første er i ri vende Vækst og den sidste stadig kostbarere, bliver det et Spørgsmaal, om man ikke bør have sin Opmærksomhed henvendt paa Midler til dens Simplificering. Dossiersystemets større Anvendelse byder Muligheder i denne Retning. Forfatteren af den svenske Afhandling kræver et Valg mellem Seriesystem og Dossiersystem. For Nedskriveren af disse Linier er det derimod et Spørgsmaal, 0111 der for Nutidens og Fremtidens Administration vil blive Tale 0111 et Enten-Eller. Langt snarere forekommer det mig, at den rette Løsning ligger i et Baade-Og. I ældre Administrationer — og Arkiver — (i Dansk Centraladministration kan man sige indtil 1848, i Hoved­ stadens indtil 1857) findes baade Serier og Dossiers. De første er overvejende i Kancellierne og hos de fleste deraf udgaaede eller derunder sorterende Myndigheder, det sidste i Udenrigsstyrelsen. Rentekammeret, Finansstyrel- sen og dermed beslægtede Institutioner har holdt en Mel­ lemvej. Først i de sidste Par Menneskealdre er Kløften bleven dybere. Medens Udenrigsstyrelsen i Danmark, Sverige o. a. St. har gennemført et fuldstændig Dossier­ system, har de fleste andre Myndigheder foretrukket Se­ riesystemet med Journalen som det bærende Grundlag. Vejen til at sammenarbejde de to Systemer er hist og her allerede bleven betraadt. Rimeligvis vil det i F rem