HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

450

De første Schweizerkonditorier i København

ogsaa blive deres Gæster. — — — Det vilde derfor være nyttigt, om en af Hovedstadens Restauratører etablerte sig dertil. Ansvaret for, at de københavnske Damer begyndte at besøge offentlige Steder, in casu Konditorierne, har de indvandrede » S c h w e i z e r k o n d i t o r e r « , som saale- des er Foregangsmændene for de nuværende køben­ havnske Konditorier og Kaféer. Den allerførste »Schweizerkonditor« (selv 0111 de var fra Italien, benævnedes de dog saaledes) i København var den i Schweiz omkring 1765 fødte Johcin Soltani, og om denne, Grundlæggeren af Københavns Konditori- og Kafévæsen, hedder det andetsteds1) : Strax herefter nedsatte sig her to Italienere: Soltani og Gregori, der i et indskrænket Locale paa Østergaden an­ lagde en saakaldet Restauration, der, som den første i sit Slags og noget ganske Nyt, tiltrak sig Opmærksomhed. Soltani var kommet til København i 1787, og fra sit Logis i »Avlsgaarden«, Landemærket Nr. 101 tilskriver han Magistraten2), at han ønskede at vinde Borgerskab paa Tilvirkning af »Conditorie og Bagværk . . . ., det, jeg haver lært«. To Maaneder senere var Sagen i Orden, og den 13. Februar 1788 fik han Borgerskab som Kuk- kenbager; hans originale Borgerskab eksisterer endnu3). Soltani drev Konditoriet sammen med sin Landsmand Hartman Gregori 4) og den 25. April 1788 stod første Gang i »Adresseavisen«, at Hos Sveitzeren Sultane paa Østergade Nr. 36 opvartes daglig med allehaanden Bagværker efter italiensk Maade, J) »Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn«. Nr. 45, den 5. Juni 1819, Spalte 709. 2) Magistratens Resolutionsprotokol. 12/s 1787— 2S/s 1788 Pag. 411 og Bilag (Raadstueark.) 3) Borgerskabsprotokollen og Bilag til Borgerskabsprotokollen l3/2 1788 (Raadstuearkivet). 4) Se Pag. 451.