HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

447

De første Schweizerkonditorier i København

hverken beregnet til eller indrettet paa at have siddende Gæster, og Fortidens Konditorer holdt kun en aaben Bod, hvor de Købelystne kunde forsyne sig til Hjemmets Behov, men slet ikke »nyde paa Stedet«. Der var dengang en Næringsstand, der hed S u k k e r - b a g e r n e , som sammen med Krydenererne (d. v. s. Urtekræmmerne) og Isenkræmmerne den 10. Juni 16931) var bleven forenet i et fælles Laug, og disse Sukkerbagere eller Kukkenbagere, som de ogsaa kaldtes, havde, hvor mærkeligt det nu end ser ud, fælles Interesser med Urte­ kræmmerne, idet Sukkerbagerne foruden med Bagværk og sukrede Sager tillige handlede med Urtekramvarer, da en stor Del af dem ikke kunde leve alene af Sukkerbage­ riet. Desuden handlede Sukkerbagerne tillige med Akva­ viter, hvortil i Datiden henregnedes destillerede Drikke af Kommen, Annis, Enebær, Fennikel, Malurt, Pom ­ merans, Rosmarin, Citron m. m., altsaa de Drikke, man senere kunde købe hos de saakaldte Destillatører, et Næ­ ringsfag, som nu ikke mere eksisterer. Endvidere tilvir­ kede og solgte Sukkerbagerne al Slags Sukkergodt, Kon­ fekt, Marcipan og Marmelade samt Geléer. Det maa dog bemærkes, at Konfekt, hvorved vi nu forbinder Begrebet Konfiturer, heller ikke ganske havde samme Betydning som nu; ved Konfekt forstod man i Datiden de Sager, som ved Gæstebud eller lignende fremsattes paa det dæk­ kede Bord foruden de almindelige Retter, og til Konfekt regnedes Sukkerbrød samt andre med Sukker indbagte Sager, syltede Frugter etc. Som en lille Reminiscens om Fortidens »Konfekt« benytter vi endnu Udtrykkene Kon­ fektfigner og Konfektrosiner2). Af kendte Sukkerbagere for ca. 150 Aar siden skal her M Jfr. O. Nielsen: »Urte- og Isenkræmmer- samt Sukkerbagerlavet 1693—1861«, Pag. 70 o. fl. 2) Jfr. »Videnskabernes Selskabs Ordbog«, 1. Bind, Kbhvn. 1793, Pag. 569.