HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser 285 den i Hænde sammen med Borgen i København i 1417, medens Roskilde Kapitel havde de øvrige 6 Bol i Ser- ridslev, der hørte til M. Mattes Hvørfs Præbende. I Ut- terslev laa Utterslevgaard, som var Bispestolens, og des­ uden fandtes der et Antal Fæstegaarde under denne. Em- drup var en Gaard, som ligeledes tilhørte Bispestolen, og som først efter 1536 blev opløst i 4 Bøndergaarde. Til Aastedsmødet indvarsledes Slotsherren Erik Madsen Bølle som Repræsentant for Kronen (for dens Andel i Serridslev), Kanniken Hr. Jep Heye som Repræsentant for Kirken (for dens Andel i Serridslev, for Utterslev­ gaard og Emdrupgaard), 4 Repræsentanter for Borgme­ ster og Raad i København (for Rosbæks Mølle og for Æn­ dringer i Vandløbene) og endelig 4 agtede Bønder af Ut- terslev (for Fæstegaardene dersteds). Dersom Mødet havde angaaet Emdrup Søs Afløb, vilde Utterslev Bøn­ der næppe være bleven tilsagt, men derimod ganske utvivlsomt Gentoftes, hvis Jord grænsede til Emdrup- bækken. Det viste sig sikkert ved Aastedsmødet, at det var »kronenn och thendt hellig kirke tolligt«, at Dæmningen blev bygget og Lersøen opstemmet vel sag­ tens til lidt over Kote 6 m. Det var først saa sent som efter 1812, da Lersøen blev helt omgivet af Dæmninger, at dens Flademaal kunde sættes op til Kote 7,6 m. E jen­ domsretten til Lersøen overgik vel i alt Fald delvis til Byen i 1525 og 1527, da den erhvervede Serridslev, thi Fiskeretten har formodentlig været underlagt. Serridslev- gaard og dermed Kronen, men Rørskæret paa Utterslev og Emdrups Side synes stedse at have tilhørt disse Byer. Da Lersøen blev afdænnnet, fik Rosbæks Mølle sit Vand udelukkende fra Emdrup Sø, fra den samme Bæk som i 1377 drev Emdrup Mølle, og det er muligt, at den netop nu forsvandt. Efter Emdrup Bys Markbog af 1682 laa en Del af Emdrup Mølleager øst for Lundehuset, og her laa ogsaa Mølleengen. Heraf turde fremgaa, at Møllen