HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser
2 8 4
Sluse, som de havde for deres Fiskevand, St. Jørgens Sø, og derved opstuyedes Vandet saa højt, at det gik over Dæmningen, nemlig Vester Landevej, men om Som meren ved St. Hansdags Tider, da han vilde slaa de Fattiges, altsaa Hospitalets, Enge, udgravede, o: udgrøf- tede han Byens Fiskeri, saaledes at han kunde slaa Græs set paa langs og tværs hen over det. Denne Forklaring viser tydeligt, hvor lidt Vand Søen rummede 0111 Som meren, idet Udgrøftningen var tilstrækkelig til at give Græsvækst over Søbunden, medens man ved Vintertid, hvor Nedbøren var stor, og Peblingesøen flød over sin Dæmning, endogsaa kunde faa saa meget Vand i St. Jø r gens Sø, at det gik over Vester Landevej. St. Jørgens Søens Vandflade har herefter om Sommeren ligget ca. 1 m, højst 1,5 m over Daglig Vande, og om Vinteren kunnet opstemmes til 2 å 2,5 m. En Forøgelse af Oplandet for Byens Vandforsyning fandt Sted 1524, da F r e d e r ik I tillod Byen at opstemme R o s bæ k k e n »til at forbedre og fæste København med« og dermed tvang L e rs ø en til at søge sit Afløb gennem Skelgrøften mellem Utterslev og Serridslev, den senere Lygteaa, til Gjeveholmens Mose og over i St. Jørgensbæk- ken. Sundbo er noget i Tvivl om, hvorvidt Rosbæk løb fra Lersøen eller fra Emdrup Sø og derfor ogsaa, om det var den første eller den sidste af disse Søer, Opstem- ningen angik. Der er imidlertid ingen Tvivl mulig, thi Aastedsforretningen er saa klar, at man kun behøver at tilføje de Bebyggelser, hver af de mødende repræsente rede, for at se, hvilken af Søerne den angik. Mødet ind- varsledes 28. September 15241), samtidig med at Kon gen overdrog Byen Rosbæks Mølle som Len i 10 Aar. Paa dette Tidspunkt ejede Kronen Serridslevgaard, som vist var ødelagt i Belejringen, samt en Del af den lige ledes ødelagte Serridslev By, ialt 5 Bol, der var kommen ') K. D. I Nr. 231.
Made with FlippingBook