HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
286
Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser
skal søges ved denne Bæk, og ikke, som Sundbo formo der1), ved det gravede Afløb fra Emdrup Sø til Lersøen, hvilket Afløb næppe er ældre end Christian IV’s Tid. Samtidig med Opstemningen af Lersøen fik Byen Kon gens Tilladelse til at kaste »twinde greffter hoss Pefflinge- dammen og en hoss Stranden«. Den sidste var utvivl somt Sortedamsdæmningen, nu Østerbrogade, og de to andre maa ligge paa hver sin Side af Peblingedæmnin gen, som efter Udtrykket i Kongens Brev ubestrideligt var til Stede, den Gang Grøfterne skulde kastes. Den af Sundbo gentagne Gange hævdede Anskuelse2), at Peb lingedæmningen blev lagt i Frederik I’s Tid, og at Peb lingesøen først opstod paa dette sene Tidspunkt, ha r in gen Støtte i Brevet af 1524 og er, som jeg i det foregaa- ende har godtgjort, urigtig. Derimod er det Sundbos F o r tjeneste at have gjort Rede for, hvorledes den sydlige Grøft siden indgik i den saakaldte B o r gm e s te r s Bleg- dcim 3), og at have samlet Oplysningerne om denne Lo kalitets Skæbne ned igennem Tiderne. Ligesom Sorte- dams Grøften og den deraf opkastede Dæmning øjensyn lig blev til for at hindre Vandets Udstrømning i S tran den, blev de to andre Grøfter gravede, en paa hver Side af Peblingedæmningen, for at forhøje denne og dermed muliggøre en yderligere Opstuvning af Peblingesøen, hvorved man dels skaffede mere Vand i Voldgravene4), dels og vel ikke mindst mere Vand til Vandmøllerne i Byen. Den nordlige Grøft har været en Oprensning, maa- ske tillige en Udvidelse af Peblingesøens gamle Afløb til Voldgraven, medens den sydlige lige fra sit Anlæg kun
x) Anf. Arb. S. 250. 2) do. S. 250. 3) do. S. 173, 250, 356.
4) Voldgravene kan formodes at være bleven uddybede og gjort vandførende omkring hele Byen efter 1289, da Borgerne fik fuld B y ret, fordi de vilde befæste Byen.
Made with FlippingBook