HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser 283 tes som en Frisluse for Vandmøllen paa Vandkunsten, og dens Plads maa søges nær ved .Gravens Bøjning ved Farveriet, nu Vartov. Derimod har Sundbo afgjort Uret i at opfatte det af Rosenkjær paaviste Bassin som en Havn1), thi dette dannede en Udvidelse af Graven, der var omgivet af Bolværker med Fyrreplanker paa Vest­ og Østsiden og med bagvedliggende Fyld ud imod Stran­ den, og Bassinets Bund laa over Daglig Vande, idet den var dannet af den naturlige Eng2). Bassinet maa altsaa opfattes som en Art M ø lle d am for Vandkunstens Vand­ mølle; om dets Alder tør jeg ikke i Øjeblikket udtale mig. Der er endnu et Forhold i hele dette Middelalderens Vandsystem, som fortjener Omtale, nemlig St. Jørgens Sø. Ved Afdæmningen af St. Jørgensbækken blev Søens naturlige Tilløb spærret, og vi kan derfor ikke tænke os Søen som synderlig vandrig eller omfangsrig. Sædvanlig er den kun holdt vedlige ved Tilstrømning af Overflade­ vand fra de omliggende Bakkehæld og formentlig navn­ lig ved selve Engdragets fugtige og mosede Karakter. Desuden har den svage Peblingedæmning, der sikkert hvilede paa den uafgravede Engoverflade, ikke kunnet hindre en betydelig Gennemsivning af Vand fra den op­ stemmede Peblingesø, og mangt et Højvande i Bækken har oversvømmet og endogsaa gennembrudt de svage Dæmninger og derved bidraget til at vedligeholde Van­ det i St. Jørgens Sø. Det er netop dette Billede, der teg­ nes for os første Gang Søen faar en nøjere Omtale i de bevarede Dokumenter. I 1587 klagede Borgmester og Raad over Hospitalsforstander P e d e r Holst, der havde indgravet mere end en Læst Land af Byens Jord ved St. Jørgens Sø for at tilhegne den til St. Jø rgen s Gaard. Om Vinteren havde han imod al Lov og Ret lukket den

x) Anf. Arb. S. 333. 2) Rosenkjær: Fra det underj. Kbh. p. 13 ff.