HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
204
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
næste Plan for Bebyggelsen af Ny-København og der igennem igen paa Bydelens Karakter den Dag i Dag. PLANEN AF 1649. I Det store Kgl. Bibliothek opbevares 9 forskellige Kort arbejder, der, suppleret med de to Kort sammesteds med Kastellet som Hovedgenstand, (S. 185) behandler Ny Kø benhavns Bebyggelse ud fra et i det store og hele fælles Synspunkt. Af de 7 førstnævnte Kort er de to allerede omtalt i Anledning af deres Betydning for Kendskabet til Byens Befæstning (S. 183 f.). Ældst er det, dels i Pen, dels i Blyant udførte Kort over Københavns Omrids og Befæstning, der paa meget skitse mæssig Vis optrækker Gadennættet for den nye Bydel. Det er en Del af Gadenættet, der er udarbejdet med Blyant. Denne Del af Kortet har i højeste Grad Udkastets Karakter og skal ikke tages altfor alvorligt, fordi det næppe nogensinde har været tænkt overført til Virkelig heden. Men Tegneren har dog her antydet en Bebyggel sesplan, der paa flere Maader er interessant, idet den baade synes at vise tilbage til noget forbigangent og fremad mod noget Nyt (Ktvk. VII, 2). Det givne er — foruden Befæstningslinien og Kyst linien: Rosenborg med Have og St. Anna Rotunda samt Nyboderpartiet, der har Vifteform. Kun den vestligste Karrégruppe er tegnet ind — med Pen og i stiplede Linier. Hele det Parti af Ny-København, der ligger mellem Rosenborg Have og Kastellet, er søgt opdelt regulært efter Skakbrætsystemet, idet Nybodergadernes Retnings linie er bibeholdt som Hovedretningslinie Vest — Øst. Dermed er man imidlertid kommen i Konflikt med de givne Linier for Rosenborg Have og Befæstningen. Medens Karréerne normalt har rektangulær eller kva
Made with FlippingBook