HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600— 1660 205 dratisk Form, opstaar der, hvor Bebyggelsen støder mod Rosenborg Have og mod Befæstningslinien, Karréer af tilfældige Former. Umiddelbart indenfor Voldlinien er antydet en langstrakt smal Bebyggelse. Yderst mod Sun­ det er tænkt en kraftig Udvidelse, ved Udfyldningsarbej­ der, helt fra Holmen og Nord paa op mod Kastellet; her har man været helt frit stillet og kunnet gennemføre S k a k b r æ t a n l æ g e t . Her er ogsaa planlagt en Kanal, følgende Kystliniens Retning, samt en Tværkanal Syd for Kastellet. I denne Del af Bebyggelsesplanen er der —1som i den endelige Plan for Christianshavn — Traditioner fra den italienske Renaissances Byplanlægning — Traditioner, der gaar tilbage til det 16. Aarhundredes første Halvdel. Skakbrætsystemet var blevet anvendt ved mangfol­ dige Nyanlæg af Byer eller Bydele Nord for Alperne, bl. a i de fleste af Christian IV’s nyanlagte Stæder. Van­ skeligheden bestod i det foreliggende københavnske Til­ fælde i at komme til Rette med det tidligere Bebyggelses­ system, Nyboderkvarteret repræsenterede. Betegnende for den nye By er Kanalmotivet, selvom det her nærmest kun er antydet. Nordligste Parti af den foreslaaede Bebyggelse, har, som Udkastet foreligger, den Interesse, at det ved sine Tanker viser frem mod Tilstande, der skidde blive de endelige. Anderledes med det sydlige Parti af Bebyggelsen, ned mod den gamle By og Holmen. Her peger Kortet bagud. Thi her kan man ikke frigøre sig for en Forestilling om, at Gadenættet er komponeret over et ældre bestaaende — eller fra tidligere Tider p lan­ lagt Vejnæt. Særlig lægger man Mærke til Fortsættelsen af Nyboders Skraagade Syd paa og til Sving og Knæk i Forbindelsesvejene fra Kanalkvarteret ned mod en aaben Plads omtrent hvor Kongens Nytorv nu ligger. I alt dette raader en vis Bundethed og man skimter den

Made with