HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660 199 Er Erik Dahlbergs Spionkort saaledes ikke helt paa- lideligt, hvad naturligt forklares af dets Tilblivelses- maade, giver det dog vigtige Bidrag til vort Kendskab til den Tids København og da særlig til dens Fæstningsvær­ kers Tilstand. Her har man jo faktisk for Øje R e s u l ­ t a t e t a f A r b e j d e t m e d B y e n s B e f æ s t n i n g m o d S j æ l l a n d s s i d e n i d e f o r e g a a e n d e 9 A a r, h e l t f r a P l a n e n a f 1 6 4 9 b e 1v l a g t . Resultatet var kummerligt! Kortet belærer os om, at der kun er arbejdet med no­ gen Kraft paa Kastellet og Fæstningslinien derfra til Kongens Have. Herfra igen og til Nørreports Bastion var der, til Borgerskabets Skam, ikke gjort noget videre. Og den gamle Befæstningslinie fra Aarhundredets første Fjerdedel, fra Nørreports Bastion og til Kalvebodstrand var der overhovedet ikke rørt ved. Et mere sløjt Resul­ tat af 9 Aars Anstrængelser og af Axel Urups og hans Hjælperes Virke kan vanskeligt tænkes — omend det som alt andet har sin historiske Forklaring, der dog ikke skal fremsættes i denne Forbindelse, hvor kun selve Kortenes Tale skal tolkes. Men Erik Dahlbergs Spion­ kort taler sandelig højt og tydeligt. Der er imidlertid et Par Ting, der forbavser ved dette Kort. Det er for det første det viste bastionære System; thi det er ikke Systemet af 1649, idet Bastionerne af 1658 er en Del mindre. Og dernæst Kastellet, hvor Kors­ havnen er opgivet. Paa to saa vigtige Punkter maa man tro Kortets Tale. Tilbage bliver da den Kendsgerning, at Planen af 1649 — med Bastioner og Courtiner af samme Dimensioner — paa et eller andet Tidspunkt er bleven forladt og at m a n e r f a l d e n t i l b a g e p a a e t S y s t e m m e d m i n d r e B a s t i o n e r og — s o m d e t s y n e s — e t K a s t e l u d e n Ha v n . Svenskernes Belejring af København skulde til tor at lære Regeringen, at en effektiv Befæstning om København