HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

198

Problemer i Københavns Historie 1600 —1660

i det oprindelige Projekt fra 1620’erne. Der maa følge­ lig her paa et eller andet Tidspunkt være sket en Æ n ­ dring i Planen for Kastellet. Naar Dahlberg indtegner Kronværket paa sit Kort, maa det være rigtigt, og viser følgeligt, at man saa sent som 1658 endnu ikke havde faaet dette Kronværk sløjfet. Af Interesse er ogsaa, at Dahlberg har faaet Ravelinen udfor Østerport med. Der­ imod har han ikke faaet angivet »den lille Ravelin, en halv Redute stor«, foran Nørreport. Den blev 1657 an ­ befalet anlagt af Generalmajor v. Breda og forlangt p aa ­ begyndt af Kongen den 20. November1). Af særlig In ­ teresse er, at Dahlberg ved svagere Signaturer udskiller en Del af Gravene (og Voldene) — aabenbart som m in­ dre værdifulde Forsvarsværker. Det gælder, foruden Kronværket, Voldstykket med Rosenborgbolværket og de to Nørreports Bolværker. At Kronværket paa dette T ids­ punkt har været uden Værdi, siger sig selv, og Dahlbergs Angivelse af Hovedvoldens svage Parti, bekræftes af ta l­ rige Udtalelser saavei før som under Belejringen. Netop denne Strækning havde Borgerskabet skullet sørge for! Forøvrigt saa v. Breda meget mørkt paa Byens forti- fikatoriske Tilstand i Perioden imellem de to Krige og han kritiserer ogsaa ret skarpt Axel Urups Principper. De af ham planlagte »nye Værker« var ikke som de skulde være: »Volde og Grave er ikke helt rigtige.« Medens Dahlberg med største Omhu har stræbt at fo r­ klare alle Udenværkerne mellem Ladegaardsskansen og Kalvebodstrand, der siden skulde blive den svenske Be­ lejringshærs egentlige Operationsfelt, ha r han ikke faaet gjort meget ud af Slotsholmens Befæstningsanlæg, mulig fordi han kendte det i Forvejen. »Svinebatteriet bag Bryggerset« har han dog faaet med. Men de Udenvær­ ker, der ellers angives at strække sig fra Ny-Vartov til ned mod Kastellet, er ganske udeladte. x) Lassen: Anf. V. Nr. 100, 102.