HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600— 1660

200

var en Nødvendighed, og Enevælden saa det som en af sine første og vigtigste Opgaver at gennemføre en for­ svarlig, fuldt moderne Beskyttelse af Hoved- og Resi­ densstaden.

IV. NY-KØBENHAVN. PLANEN AF 1629.

Det første Kort, der bringer Bud om Christian IV’s storstilede Plan om en Udvidelse af Staden mod Nord, er det allerede omtalte Kort fra ca. 1629, der foreligger i moderne Kopi i Raadstuearkivet. Hvad der i denne Sammenhæng har Betydning, er at klarlægge Kortets Tanker om Bebyggelsen af de store Arealer, der tænktes inddragne under Stadens Omraade, og belyse Bebyggel­ sesplanen i dens Forhold til Befæstningsanlæget (Ktvk. IV). Allerede er fremhævet, at Kastelsanlæget synes at være ældre end Befæstningslinien — den nye Østervold; de to af Kronværkerne, det midterste og sydligste, maatte skære stærkt ind i det paatænkte Bylegeme, der i Fo r­ vejen var betydelig indskrænket af Rosenborg Have. Naar dertil kommer den ret nære Kystlinie, maatte det synes ret umuligt at presse et regulært Byanlæg, som Tiden krævede det, ind paa det tiloversblevne, fuldkom ­ men irregulære Terrain. Og saa valgte Ingeniøren, hvem denne umulige Opgave var betroet, den eneste Anlægs­ form, som absolut ikke kunde benyttes her, nemlig Cen- Iralanlæget. F ra en ottekantet Plads løber Radialgader ud i Straaleform, dels fra Pladsens Hjørner og dels fra Pladsvæggenes Midte. Hvad der har fristet Ingeniøren, er aabenbart den Mulighed, der vitterlig var for at faa pres­ set et Segment af Centralanlæget ind mellem Rosenborg Have og midterste Kronværk. Her, men ogsaa kun her, kunde den organiske Forbindelse tilvejebringes mellem