HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660 197 mig fordølgede, visselig havde jeg faaet andet Herberge.« Det var den 5. August, Dahlberg, med sin »Delination«, velbeholden slap bort, for snart efter at naa Store Bælt, hvor den svenske Flaade allerede var under Opsejling. Da Kortet blev forelagt Carl Gustav i Korsør den 6. August om Aftenen, gjorde det er stærkt Indtryk paa ham. Dahlberg fortæller i sin Dagbog, at Kongen var aldeles besluttet paa at storme København, efter at have gjort sig bekendt med hans »Afridsning og Relation«. Generalen raadede selv ivrigt til Storm, idet han stadig understregede Fæstningsværkernes slette Tilstand. Ja! saa ringe var de, at han lovede i sin egen Vogn at køre over Grav og Vold ligeind i Byen i Spidsen for Storm­ tropperne! Som bekendt skiftede Kongen Sind og fore­ trak gennem en Belejring at tvinge Byen til Overgivelse. Vender man sig nu til selve Kortet, beskæftiger dette sig hovedsagelig med selve Befæstningen, hvad jo ogsaa er at vente. Indenfor denne er kun enkelte Lokaliteter angivne, med eller uden Paaskrift, som: Alte Stattgraben, Konigsgarten, Runde Ivirche. Efter at Kortet har været færdigt, er der med Pen gjort et Par Tilføjelser. Enkelte Bogstaver og Tal antyder, at Kortet har været ledsaget af en skreven Betænkning — »Relationen«. Dahlbergs Arbejde skal altsaa vise Københavns Be­ fæstning som denne var først i August Maaned 1658, da den gamle Generalmajor Joakim v. Breda maa antages at have forestaaet Stadens Forsvars væsen. Om særlig Nøjagtighed i Maal kan der med et Kort af denne Art ikke være Tale. Bylegemet er saaledes en Del fortegnet og Nyboders Bebyggelse misforstaaet! I det væsentlige maa Kortet dog antages at gengive Virkelig­ heden. Paafaldende er, at Kastellet — New Werk —, der har den af Urup givne Hovedform med »Batteriet paa Stenkisterne«, her har bevaret Kronværket ind mod Byen, om end af en væsentlig anden Beliggenhed end