HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

196

Problemer i Københavns Historie 1600—1660

Rantzau og Oberstløjtnant Ejler Holck, samt flere, som mestedelen vare mine svorne Brødre og synderlige Ven­ ner. Og ihvorvel jeg baade hos ham, samt flere, i nogle Dage over al Maade vel og høfligt blev trakteret, og mestentid med god Rus maatte gaa til Sengs, tog jeg ikke destomindre Morgenstunden, førend nogen var oppe, saaledes i Agt og mine Æ rinder saa forrettede, a t j e g u d i 4 D a g e s T i d h a v d e g j o r t e n t e m m e ­ l i g g o d D e l i n a t i o n og G r u n d r i d s a f K ø b e n ­ h a v n 1), hvilken os siden meget vel kom tilpas. Dog skete saadant ikke uden stor Fare«. Efter at have beret­ tet om sit fortrolige Forhold til Fr. v. Ahlefeldt, og at han havde besluttet, mens Tid var, at forlade Staden i Selskab med den svenske Legat Coyett — fortsætter han: »Blev jeg dog i mit eget Logemente af bemeldte Fr. v. Ahlefeldt samt andre fornemme Officerer mod min Vilje med Drik opholden, saa at Coyett fortsatte Rejsen, medens jeg, som vel vidste, hvad herpaa hænde kunde, skyndte mig isomoftest til mine Vogne, som hele Dagen havde staaet for Døren, men blev dog alt opholdt, saa at jeg begyndte at faa underlige Tanker, alvorligen sigende mig selv ingenlunde at ville blive Natten over. »Men som han (Fr. v. Ahlefeldt) mig paa Cavallers P a ­ role tilsvor at ville slippe mig ud, fastend det var ved Midnatstid — altsaa blev Portene laasede ved Midnats­ tid, men Nøglerne baarne udi mit Logemente. Vi gjorde os saa hele Natten lystige, til Klokken var slagen eet. Da ledsagede han mig selv til Stadsporten, hvilken han lod aabne, og saa drak vi sidst, m idt ude paa Vindebroen, Kongen af Danmarks Skaal paa Knæ, hvormed jeg, da Klokken var halvgangen to, efter Midnat, fortsatte min Rejse.« Med særdeles god Grund føjer Dahlberg til: »Men havde man vidst, hvad jeg førte i Hjærtet og ellers hos *) Fremhævet af Forf.