HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

154

Px-oblemer i Københavns Historie 1600— 1660

Karréer giver altfor ofte slette Byggegrunde, Kanalen v ir­ ker rent rudimentært, og der er ikke bragt noget videre ud af Havnemulighederne. Det er da heller ikke at un ­ dres over, at Kongen kasserede Johan Semps Arbejde. Men ikke længe efter kunde denne »levere« Christian IV en »Afridsning«, der blev approberet, og paa Grundlag af hvilken Johan Semp 7. December 1617 sluttede Kon­ trak t om Anlæggelsen af Christianshavn, som det blev — og endnu tildels er. Dette endelige Projekt haves des­ værre ikke! Til Gengæld findes to Kort over Christianshavn i dets ældste Skikkelse, og sikkert ret nøje svarende til Johan Semps endelige Projekt — med Gadenæt og for største Parten bortskødede Grunde med Ejernes Navne. Det ene opbevares i Havnevæsenets Arkiv, det andet i Det store Kgl. Biblioteks Kort- og Billedsamling (Ktvk. VI, 1 og 2). Disse to Kort giver os tillige en Art Erstatning for T a ­ bet af »den store Afrids« over hele Byanlæget, med An­ givelse af hver enkelt Grund, som Kongen ret tidligt lod uda rbe jde,. og efter hvilket Grunde blev afhændede til Borgere og Adelige, der igen modtog en Copi af General­ planen, som de selv, til Vitterlighed, maatte underskrive med deres Navn1). Har Semp i sit Septemberndkast 1617 mildest talt mis- forstaaet sine italienske Forbilleder, har han til Gengæld i det endelige Arbejde fra samme Aar sat sig et smukt Minde som Byplanlægger. Fejlen ved Opdelingen af Grunde er rettet; Byen er nu en virkelig Kanalby og har bedre Havnemuligheder. Men den er stadig den typiske Renaissancestad, symmetrisk delt af Torvegade i to ens Halvparter. Christianshavn er her formet efter et andet italiensk Skema, udviklet i 16. Aarhundrede — den regel­ rette, firkantede eller polygonale By, opdelt e f t e r

*) Vilh. Lorenzen: Christianshavns borgerlige Bygningskunst p. 5.