HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660 153 Kongen havde to Formaal med det nye Byanlæg — et merkantilt og et militært. Han vilde udvide Havnen, samtidig med, at han skabte Muligheder for Livsophold for flere Mennesker til Aflastning af den snævert bebyg­ gede gamle By. Og han vilde tillige, ligeoverfor Slottet, det nye store Arsenalanlæg og Bremerholm med Flaa- den, lægge en stærk Befæstning, der kunde være den vigtigste Del af Hovedstaden, ja den hele By til Værn og Beskærmelse! Allerede Projektet af September 1617 viser Christians­ havn som Havne- og Kanalby, som Torveby og som Fæst­ ningsby. Men det Udkast, den vistnok hollandske Civil- og Militæringeniør, Specialist i Jordværker, i vanskeligt, vandfyldt Terrain, her havde forelagt sin kongelige Bygherre, vandt ikke dennes Bifald. Og med Rette. Det var en Komposition over italienske Renaissancearkitek- ters Tanker om et C e n t r a l a n l æ g i Polygonalform med Radial-Gader ud fra en Midtplads. Denne Byform var allerede i 16. Aarliundrede bleven overordentlig yndet, ogsaa Nord for Alperne, omend ikke altid, saalidt som i Udkastet til Christianshavn, anvendt i fuld polygonal Form. Johan Semps By er formet efter en Tikant, men da Byen skulde ligge ud mod Strand, kun med Tikantens 7 Sider. F ra det kvadratiske Midttorvs Sider og Hjørner udgaar 8 Trafiklinier, deriblandt en Kanal med Gadeløb paa begge Sider ud mod Stranden. Kirken er lagt ved Torvet. Befæstningen viser den bastionære Front med 6 Helbastioner paa hver af Polygonens Hjørner. Ud mod Strømløbet er der kun Halvbastioner, forbundne ved et Retrenchement med to Redouter. Systemet med smaa, spidsvinklede Bastioner er i Tidens sædvanlige, ældre hollandske Manér, omend Udenværker mangler. Dette Byanlæg — i en typisk Renaissancestil — er overordentlig abstrakt i Udformning. Opdelingen i