HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660 155 S k a k b r æ t p r i n c i p p e t . I Kanalmotivet gør et sær­ ligt hollandsk Indslag sig gældende1). Interessen ved de to bevarede Kort over Christianshavn knytter sig til d e n k l a r e F o r e s t i l l i n g , d e g i v e r , i k k e b l o t o m B y e n s a l m i n d e l i g e F o r m og S k i k k e l s e , m e n o g s a a o m d e n r a t i o n e l l e O p ­ d e l i n g i G r u n d e . Dog undrer man sig over Kirkens lidet monumentale Beliggenhed i en Udkant af Byen. Men efter den første Bestemmelse skulde Kirken, som alt i det kasserede Projekt, ligge ved Torvet. Først se­ nere, uvist naar, blev den paa begge Kort anførte Karré udvist til Kirken2). Helt lette at tidsfæste er de to Kort imidlertid ikke — trods de paaskrevne Navne paa Grundejerne, men med tilnærmelsesvis Sikkerhed lader det sig dog gøre. Havnevæsenets Kort har bl. a. »Hr. Statholderens« Grund, d. v. s. Frantz Rantzaus (f 1632). Dens nordligste Parcel er 9. December 1630 tilskødet Knud Erlandsen og Kortet er følgelig ældre end dette Aar og Datum. Men det er yngre end 25. Januar 1627, da Frantz Rantzau udnævntes til Statholder. Kortet maa være blevet til i Tiden fra 25. Januar 1627 til 9. December 1630. Det Kgl. Biblioteks Kort afviger kun lidt fra Syns­ forretningen over Christianshavn fra 27. Juli 1635. En vejledende Afvigelse er Angivelsen af Jochum Bech som Ejer af Sivert Grubbes Plads i Strandgade, medens den­ nes to Pladser i Store Torvegade synes at være øde og uden Ejer. Kortet maa følgelig være tegnet efter Sivert Grubbes Død 27. Marts 1636. Men den store Overens­ stemmelse med Synsforretningen af 1635 viser, at meget yngre end dette Aar kan Kortet ikke være3). *) Se om Johan Semps første Projekt: Vilh. Lorenzen: En Re- naissancestad i: Festskrift for Kr. Erslev 1927. 2) Kbh.s Dipi. VI, Nr. 877. 8) Ovenstaaende Oplysninger er mig velvilligst meddelt af Oberst H. U. Ramsing.