HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
152
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
pinger, Stadens Befæstning efter det 1606 planlagte Bastionsystem, Slotsholmen, Bremerholm og Forstæ derne, ogsaa Sundbyerne, gengivne perspektivisk, hvortil kommer Skibene i Søen. Paa selve Kortbladet er kun anført: Hafnia, men dette opvejes af en Fortegnelse over talbetegnede Lokaliteter. Trods det Husman’ske Korts sene Tilblivelsestid — Husman begyndte først sin Virksomhed her i Danmark i 1670’erne — var det jo altid tænkeligt, at et Original kort fra ældre Tid kunde ligge til Grund. Men dette er lidet rimeligt. I Maal- og Terrainforhold hersker stor Vilkaarlighed. Som et enkelt Vidnesbyrd om dette Kort arbejdes Værdiløshed skal anføres, at den nye Kirke udenfor Nørreport er medtaget; Kortet maatte følgelig være yngre end 1625. Paa den anden Side er der ikke Antydning af Christianshavn, der paabegyndtes 1618. Sandsynligheden for, at der til Grund for dette Kort arbejde skulde ligge et ældre Kort, er da den mindst mu lige. Dette Arbejde af J. Husman maa stemples som ganske upaalideligt — i Helhed som i Enkeltheder —, end ikke Slotsholmens og Bremerholms Bebyggelse er der Mening i. Det ha r følgelig kun Curiositetens In te r esse! II. CHRISTIANSHAVNS TILBLIVELSE. I Det store Kgl. Biblioteks Kort- og Billedsamling fin des et Projekt til Christianshavn, tegnet »efter Overdra gelse og Befaling« af Christian IV, signeret Johan Semp , Geometer og Ingeniør, 1617, den 1. September (Ktvk. II). Det er det første Vidnesbyrd om, at Kongen havde Planer om en ny By paa Amager. Kort efter, i Oktober Maaned, bringer han Sagen frem for Rigsraadet og i Januar 1618 kunde den første Sten lægges til det store Foretagende1) . *) H. F. Rørdam: Hist. Kildeskrifter. II, 718.
Made with FlippingBook