HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Hof og Hofliv under Kong Frederik III 3 gen af Halvtredserne ikke meget over, hvad de var ved Christian IV’s Død, men en endelig Ordning af Hof- fets Forhold naaede man ikke at faa gennemført inden Krigen. Under denne tvang Forholdene af sig selv til et vist Maadehold. Med Regeringsforandringen i 1660 forsvandt Rigsraa- det. Den bedste Bremse paa Hoffets Udgifter blev de daarlige Tider, som ogsaa formaaede at forhindre alt for voldsomme Spring. De følgende 5—6 Aar viser derfor kun en jævn Stigning, hvad i nogen Grad skyldtes Hof­ fets Forøgelse, efterhaanden som Børnene blev store. Under Christian IV var i 16421) Udgifterne til Spise- og Drikkevarer budgetterede til 50,000 Rdl., men efter Frederik IIFs Tronbestigelse i 1651 til 76,000 Rdl. Selv om disse Tal ikke giver noget ganske paalideligt Ud­ tryk for, hvad der i Virkeligheden blev brugt, faar man dog ikke Indtryk af Ødselhed i Frederik III’s Levemaade, navnlig da ikke, naar man tager hans Faders Nøjsom­ hed paa hans sidste Aar i Betragtning. Heller ikke i Aarene efter Enevælden bliver Tallene forfærdende. Et aarligt Gennemsnit paa 355,346 Rdl. (heraf f. Eks. i 1664 93,541 Rdl. til Spise- og Drikkevarer) for samtlige Hof­ udgifter finder i alt Fald Arkivar Carl Christiansen i sine grundige Undersøgelser2) af Statshusholdningen ikke saa overvældende i Sammenligning med Hofudgifterne før Enevælden, kun store i Forhold til Landets øvrige Udgifter. Talen om Ødselhed ved Frederik III’s Hof har været stærkt overdreven. For Aarene 1666—1668 viser Udgifterne til Hofspisningen en Nedgang, men den mærkelige Koptrakt med Slagter Niels Olufsen (se senere) spiller her betydeligt ind paa det regnskabsmæs­ sige. x) Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, S. 193. 2) C. Christiansen: Bidrag til den danske Statshusholdnings Hi­ storie, I, S. 491.