HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Hof og Hofliv under Kong Frederik III

2

og formindske sin Hofholdning, hvorved det hele Land sig glæder Længe varede det dog ikke, før Hoffet paany voksede. Alle Landets Stænder var grebne af Trang til Overdaa- dighed og Luksus og det i den Grad, at Kongen og Rigs- raadet maatte gribe ind ved alle de kendte Forordninger for at dæmme op derimod. Heldigt havde det jo derfor nok været, om Kongen og Dronningen var vedblevet at lade Hoffet gaa i Spidsen for Sparebestræbelserne, men sligt laa ikke for Dronning Sofie Amalie. Hun var ung og havde ikke arvet sin Oldefader, Christian IH ’s økonomiske Sans og alvor­ lige Livssyn. 1654 sukker den ængstelige Christen Skeel, at Hoffet nu skulde op paa en Udgift paa 300,000 Rdl. Han opholder sig over, at der spises og drikkes for me­ get ved Hoffet, og gør Forslag om, hvorledes der kunde holdes Kontrol med Spisningen, »som skete udi si. og højlovlig Ihukommelse Kong Frederik den Andens Tid, medens nu ædes og ødes det meste af Rigens Indkomst, hvorudover Kgl. Majestæt haver intet til at fore Krig eller anden fornøden Rigens Udgifter«1). Det følgende Aar vover Rigsraadet ret dristigt at udtale i en Retænkning, at »Eders Kgl. Majestæt naadigst ville lade moderere den store, unødige og usædvanlige Omkostning paa Hofsta­ ten, hvorved underdanigst formenes, en anselig Summe kunde samles til videre højtrængende Fornødenhed, efter­ som vi ere forsikrede, Eders Kgl. Majestæt selv dertil in ­ gen Behagelighed haver . . . .« Kongen tog ogsaa Rigsraadets Betænkning ad notam, og i den følgende Tid reduceres Hoffet med en Del »unyt­ tige Betjente«, hvortil Christen Skeel noterede: »Hofsta­ ten reformeres, ingen gifte«. Før 1660 lykkedes det saaledes Rigsraadet at standse Hoffets Udvidelseslyster. Hofudgifterne var i Slutnin- 0 Danske Magasin, 3. R. IV, S. 38.