HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Hof og Hofliv under Kong Frederik III

4

Et Indtryk af Hofudgifternes Stigning faar man ved en Gennemgang af Køkkenregnskaberne1), der viser, at de aarligt leverede Antal Retter i Aaret 1650 beløb sig til 89,544 Retter, i Aarene 1658, 59, 60 til ca. 97,552 Retter, i Aaret 1668 til 107,744 Retter og i Aaret 1669 til 113,519 Retter. Dette svarer godt til, at der i 1663 daglig blev bespist ialt 276 Personer paa Slottet, men ved Kongens Død 318. I Fraadseri og Fylderi stod Hoffet ganske vist ikke tilbage for de store Adelshuse. Paa den anden Side vilde det være en Fejl at tro, at det gik værre til, eller at Hoffet var særlig stort. Det var f. Eks. mindre end det svenske og næppe stort større end de almindelige tyske Hoffer. Tidsalderen krævede Pragtudfoldelse og yndede Umaa- deholdenhed med Mad og Drikkevarer, og Adelen selv var gaaet godt i Spidsen. Jens Rircherod fortæller i sin Dagbog2) 12. Septbr. 1658: Førend denne Krig med vores Naboer anno superiori angik, var det kommet paa det højeste med Folks Overdaadighed, særdeles i Spise og Drikke. Hvad der fremkaldte Kritikken, var da ogsaa nærmest, at Hofudgifterne forøgedes paa et Tidspunkt, hvor Landet var langt nede i økonomisk Henseende. Samtidig faldt det opblussende Liv ved det nye Hof mere i Øjnene paa Baggrund af den gamle, nys afdøde Chri­ stian IV’s forholdsvis beskednere og roligere Leve- maade. Frederik III var en stille Natur og elskede de rolige boglige Sysler, levede afholdende og har sikkert ogsaa haft den oprigtigste Vilje og Trang til at sætte sin Tæring efter Landets Næring. Anderledes med Dronningen, der fra sin Barndom ved det brunsvig-liineborgske Hof var vant til Afveksling. Paavirkningen fra Solkongens Hof havde givet hende Trangen til at omgive sin og Kong *) Christoffer Sehestedts Arkiv, Ravnholt. 2) J. Bircherods Dagbøger ved C. Molbech, S. 14.