HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
Bageriet og Møllen i Kastellet
5 7 2
nede Soldater1). I Anledning af en Sag om en fra Bage riet i 1815 undveget Slave blev det fastslaaet, at Slaverne ikke henhørte under Kastellets Jurisdiktion, men der imod var at betragte som staaende i privat Tjeneste forhold til Entreprenøren2). To Aar senere blev der udbetalt hver Slave, der arbejdede i Bageriet, 6 Sk. daglig3). Af en Vagtinstruktion fra Aar 1809 hører vi, at Bageriet nu endelig havde faaet sin Skildvagt, der blev udstillet fra Kastellets Hovedvagt (ved Norgesporten); han findes der endnu i 1812; men i en Skrivelse, da teret Østerbro d. 30. September 1810, fremsætter Entre prenørerne yderligere det Ønske, at der maatte afgives en hel Vagt for at holde Opsigt, naar Bønderne leverede Rug til Magasinerne. Det hedder ved en saadan Lejlig hed, at der i de to Modtagelsesdage mødte over 400 Vogne pr. Dag, og da Bønderne nægtede at holde i Række, men kørte deres Vogne saa tæt sammen, at de ganske spærrede Passagen og derved i høj Grad lagde Hindringer i Vejen for Afleveringen, blev der4) udkom manderet Underofficerer for at holde Orden i Vogn kolonnen. Rent galt var det, naar en af Broerne var under Reparation, idet Vognkolonnen da maatte diri geres rundt ad Langelinie og ind ad Norgesporten; ved saadanne Lejligheder var der ofte udkommanderet indtil 6 Underofficerer5). Af en Parolbefaling af 1 2 . August 1810 fremgaar det, at »det ofte indtræffer, at Brødbagningsentreprenø rerne levere slet og uspiseligt Brød«, og idet der hen vises til en Resolution af 3. Juni, paalægges det Regi mentschefen nøje at vaage over, at der bliver leveret
x) og 2) Kast. Kmdtsk. Korrespb. 3) Sammes Regnskbsb. 4) Sam mes Kgl. Res. og Kollbr. 5) Sammes Korrespdb. og Paroljournal.
Made with FlippingBook