HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Bierck eller Uicbelle

4 5

laa under hollandsk Ret, og som tilhørte Klostret Neu- miinster, og i 1470 afskaffede Christiern I Hollænderet i W i l s t e r og K r e m p e Marsk. Markgrev Adalbert der Bär sendte ogsaa Bud til Utrecht og Rhinegnene og lod Folk fra Holland, Seeland og Flandern komme til Landet mellem H a v e l og E l ­ b e n , hvor han gav dem Slavernes Slotte og Lands­ byer. Byerne S t e n d a l , S e e h us e n og T a n g e r - m ii n d e blev byggede af Flamlændere og Seelændere, og omkring 1157 gav Markgreven Stendal Torveprivile­ gier efter Magdeburgs Ret. Saaledes gik det overalt. I 1185 nævnes i en Koloni i Lausitz, der tilhørte Klostret N i e n b u r g ved Saale, flamsk Markmaal. Abbed Arnold af Ballenstedt giver i 1159 to Landsbyer, som hidtil havde været beboet af Sla­ ver til Flamlændere, der havde købt dem, og som skulde besidde dem efter deres Ret. I talrige Distrikter kaldes Kolonier og Landskaber simpelthen »Fläming«. Baade i L a u s i t z og i T h ü r i n g e n nævnes saavel i det 12. som i det følgende Aarhundrede Kolonier, som har deres eget Ting og deres egen flamske Ret. I de koloniserede Lande opstod ogsaa Købstæder, som fik Rettigheder efter de ældre Torvebyers Forbil­ lede. Her skal kun nævnes L e i p z i g , som i Tiden mel­ lem 1156 og 1170 fik sin Byret fra M a g d e b u r g , nem­ lig »jus quod wicbelede dicitur« og L ii b e c k, anlagt 1143, som fik S o e s t s Ret, og fra hvilken der foreligger et Dokument fla 1182—83 om Salg af en Grund efter »civili vel forensi jure, quod wicbelede dicitur«. Disse Eksempler er de ældste foreliggende, men de kunde for­ øges med mangfoldige yngre1). Det er værd at bemærke, at Betegnelsen w i c b e- 1e d e netop forekommer i Byer, som fik deres Stadsret direkte fra de gamle Købmandssamfund, som var op- ’) F. Philippi: Weichbild. Hansische Gesch. bl. VIII, p. 1 fg.