HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

44

Bierck eller Uicbelle

digt, at se lidt paa den tyske Købstadsudvikling og den tyske Kolonisation i det slaviske Omraade øst for Elben. Allerede i den frisiske Storhedstid i det 9. Aarhun- drede finder vi frisiske Købmandskolonier i adskillige gamle tyske Byer, bl. a. W o r m s , S p e i e r, M a i n z, K ø l n og S o e s t , og i det paafølgende Aarhundrede foreligger der Oplysninger saavel for disse Byer som for andre, f. Eks. M a g d e b u r g , M e r s e b u r g , Q u e d- 1i n b u r g og B r e m e n om de Særrettigheder, som Torvebyerne og deres Købmandssamfund nyder. Den Udvikling, som var begyndt af F r i s e r n e, blev fortsat af flamske og andre nederlandske Indvan­ drere, og den skete nu ikke alene i Byerne, men blev og- saa udstrak t til Landet, ganske særlig til de nyerobrede og uopdyrkede Egne i det hidtil slaviske Omraade. Baade Fyrster og Biskopper og ikke mindst de ny grun ­ dede Klostre optog dette Kolonisationsarbejde med største Iver, og lige fra Holsten i Nord til Lausitz i Syd hører vi om nederlandske Kolonier1). I 1106 indkaldte Erke- biskop Friderich af Bremen Hollændere til K e h d i n- g e n , O s t e r s t a d e og W ü h r d e n, for at de skulde op­ dyrke de øde Sumpstrækninger, og i Slutningen af Aar- hundredet bekræftede Erkebiskop Siegfried en ældre Koncession i B r u c h d i s t r i k t e t og tillod Kolonisterne at sælge en Del af Jorden efter »hollandsk Ret«. I 1140 begyndte Grev Adolph 11 af Schauenburg at genopbygge Segeberg Slot, og da Landet var øde, sendte han Bud til alle Verdens Egne, til Flandern, Holland, Utrecht, West- phalen og Frisland og lod bekendtgøre, at de, der mang­ lede Jord, kunde komme til Vagrien. Hollænderne byg­ gede her U t h i n (Eutin). De nye Indvandrere beholdt hollandsk Ret. Endnu i 1438 bekræfter Hertug Adolph den hollandske Ret for 2 Byer i Sognet Uthin. I 1430 nævnes et Gods ved C r o n s m o o r nær Breitenburg, der !) W ersebe: Ü ber die n ied erlän d isch en Colonien in D eutschland.