HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Bierck eller Uicbelle

4 3

somt var givne af Landenes indfødte Herskere, kan det dog næppe betvivles, at de Dele af Lovenes Indhold, der særlig karakteriserede dem som Købstæder, navnlig Mar­ kedsretten, for en væsentlig Del skyldtes netop de fri­ siske Købmænd, for hvilke de var givne. Man kunde fristes til at sige, at det har været en uheldig Skæbne, der rejste Spørgsmaalet om Birk og Birkeret paa svensk Grund, hvor den sproglige Sammen­ blanding med Bjørk og Bjørkø ligger saa snublende nær. Paa Dansk vilde Sammenblandingen af en Birk (Træet) og et Birk (Byomraadet) ikke være saa nærliggende, og sproglig set dækker det frisiske Begreb birek netop det danske Købstadsomraade og dets Ret. Hertil kommer, at Skaane med sin livlige Handelsvirksomhed, sit H a 1ø r e Marked og sin Fiskefangst i Sundet, sine ældgamle Køb­ stæder, af hvilke Lund, Helsingborg og Lomma allerede nævnes som saadanne i 1085, havde ganske særlig Brug for en »Birkeret« paa »Fiskernæs, Sildevær og Købfærd«. Det vilde være mere end paafaldende, om man for at give denne Ret et Navn skulde over Aaen for at hente Vand og søge Navnet i det fjærne, forsvundne og for den almindelige danske Bevidsthed sikkert ganske ukendte Bjørkø og dets Bjørkølov og dernæst — efter Wessén ved en Analogislutning — give det hidtil navnløse Rets- omraade Navnet Birk, et konstrueret Navn uden Mening. Christiern Fs Privilegier for O d e n s e af 1477 siges at gælde indenfor Byens Markeskel »som almenth kal- les bierck eller uicbelle«1). Vi møder her en Sidestilling af det hævdvundne danske Udtryk for Byret og Byfred. Birk, med det i Tyskland gængse W i c b e l e d e , Wi c - b i 1e t h e eller W e i c h b i l d . For at forstaa dette sidstnævnte Ord er det nødven­

0 Kolderup Rosenvinge: Gamle danske Love V p . 206.