HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

468

Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer

som havde ført en Del af Tropperne op i Jylland, blev almindeligvis kun kaldet »General Baglænds«. Der blev nu talt om min Skolegang. Min tidligere nævnte Onkel Jeppe Jørgensen havde to Sønner, hvoraf den yngste, Peter, var omtrent jævnaldrende med mig, medens den ældste, Jens Jørgen, var 4 Aar ældre. Han havde i 1864 gaaet i Skole et Par Aar, og hans yngre Broder, der var meget lærenem, havde, da han var 5 Aar, lært at læse, og nu blev han trods sin unge Alder sat i Skole. Jeg havde ogsaa stor Lyst dertil, og jeg lærte at læse nede hos Morfader og Mormoder, men i Skole maatte jeg ikke komme, førend jeg var 7 Aar, det holdt Fader bestemt paa, og her hjalp ingen kære Moder. Jeg syntes, der blev begaaet Uret imod mig; naar Peter kunde gaa i Skole, saa kunde jeg det ogsaa, og jeg havde endda ikke saa langt til Skole som de to Fætre; men her laa netop Hemmeligheden. De var to og den ene 9 Aar gam­ mel, medens jeg var alene og kun 5 Aar. Min Broder Niels var da kun 2% Aar gammel. Naa, endelig kom den længe ventede Skoletid. Min Fader fulgte mig op til Skolen og gik ind og talte med den gamle Lærer Ravn, der ogsaa havde været Lærer for min Moder. Han underviste imidlertid ikke selv, men holdt Hjælpelærer — Larsen hed den første. Da Fader gik ind i Degneboligen, fik jeg Lov til straks at gaa over i Skolen. Jeg blev placeret af de andre Drenge paa den nederste Ende af en Bænk, og da Lærer Larsen lidt efter kom ind, blev der ikke lagt Mærke til mig. Efter en Mor­ gensang blev der taget fat paa Læsningen; der skulde læses op af Balslevs Lærebog i Religion. Jeg havde min Bog med, slog op, hvor der blev begyndt og fulgte saa med. En efter en rejste Drengene sig nu op og efter at han havde læst 2—3 Linier, hed det fra Læreren: saa det er godt, den næste; endelig blev »den næste« mig, jeg rejste mig og begyndte med flydende Stemme at læse, hvor den

Made with