HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

469

Af B orgm ester J. Jensens B arn dom serindring er

anden slap. Lærer Larsen, der hørte den fremmede Røst, hævede Hovedet og saa paa mig gennem sine skarp t­ slebne Briller, idet han spurgte: hvem er det? Jeg sva­ rede troskyldigt tilbage, at det var mig, men paa Spørgs- maalet, hvad det var for en »mig«, vidste jeg kun at svare, at min l ader var inde hos Degnen. Jeg tror nu nok, at nogle af de store Drenge sagde, at jeg var Jens Nærmarks Jens, men i det samme kom Degnen Ravn og min Fader ind i Stuen, og nu foregik den egentlige Præ­ sentation. Hvad der var mig paafaldende inde i.Skolen, var et Billede, der hang paa den ene Væg, forestillende en krumbøjet Mand med en Tophue paa Hovedet, d. v. s. det lignede nok en Mand, men jeg savnede Armene, og Benene var heller ikke rigtig skilte ad; jeg syntes, jeg havde set det Billede før og at det da havde præget sig saa dybt i min Erindring, at jeg aldrig kunde glemme det. Det, der var Tale om, var Danmarkskortet, hvad jeg jo først senere blev klar over, og mit første Møde med dette Kort var nok sket 3—4 Aar forud, da jeg blev vak- cineret, hvilket netop skete i Skolen. Smaabørn har ofte en forunderlig Evne til vedholdende at stirre paa et eller andet, der fæstner deres Opmærksomhed, og jeg tror, at der ved hin Lejlighed er blevet siddende i min Bevidsthed det omhandlede Billede; jeg har ogsaa som voksen ofte mærket, hvor let Billeder af Personer, men navnlig af Ting, Huse, Landskaber osv., jeg har set, har staaet saa k lart og skarpt i Erindringen, at jeg naar som helst har kunnet tage dem frem i Erindringen og ganske tyde­ ligt set dem, som man siger, med det indre Øje.