HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Af B orgm ester J. Jensens B arndom serindringer

4 6 7

soldater under Sundhedstropperne, Ambulancebærere kaldtes de. Hos mine Bedsteforældre og hos min Onkel, Jeppe Jørgensen, havde de derimod rigtige Soldater, nem ­ lig Konstabler, og det var de allerfineste, for de havde gule Knapper, medens de andre kun havde Tinknapper. Dette gav mine to Fætre, Jens Jørgen og Peder, Anledning til Hoveren, og jeg kunde ikke forstaa, hvorfor de skulde have rigtige Soldater og vi ikke. Jeg var kun 5 Aar den­ gang. Vor Indkvartering var rigtig flinke Folk; de hjalp os med Markarbejde, navnlig Høhøsten, og det var mig trods alt en stor Sorg, da jeg en Morgenstund vaagnede og modtog den Meddelelse, at nu var »Soldaterne« væk. Der skete forresten flere Ulykker under denne Ind ­ kvartering; et Par Konstabler havde stillet en, som de paastod, udrenset Granat ind i Smedien i Aalsbo, trods Smedens Protest; en skønne Dag eksploderede Granaten, sprængte Taget af Smedien og dræbte den ene af Kon­ stablerne. En af min Onkels Konstabler druknede under Badning i nogle store Tørvegrave ude i Skoven. Saa kom Freden, og vi ventede Soldaterne hjem; det var meddelt, at den Bataillon, hvorved min Onkel Anders stod, en bestemt Dag skulde komme fra Jylland og vilde gøre holdt paa Landevejen omtrent ud for mit Hjem. De kom ikke den bestemte Dag, men jeg tror Dagen efter. Vi var alle mødte baade første og anden Dag med Mad og Drikke til Soldaterne og da navnlig til Onkel; men han var ikke med. Først hed det, han var falden, saa at han var i Fangenskab, men endelig opklaredes det, at han var syg. Han havde ved Spring over en Grøft eller lignende faaet en Muskelforstrækning. Begge Onklerne kom saaledes uskadte hjem fra Krigen, men hvor de maatte døje af de Gamle, fordi de ikke havde maattet »gaa paa«, som det hed; General Hegermann Lindencrone,