HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

246 F ran kisk og flam sk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder

d a n s k e K ø b s t a d s l o v e , da viser de mange ejen­ dommelige Berøringspunkter med de endnu ældre flamske. I H e d e b y s ældste Stadsret fra ca. 1200, altsaa hen ved Trefjerdedels Aarhundrede yngre end St. Orners, finder vi foruden selve Borgerskabet et særligt Gilde, fratres conjurati eller h ø j e s t e G i l d e svarende til de egentlige Købmænds Edslav. Det ser ud til, at fremmede ved en særlig Afgift til Byens Overherre, Kongen, det saakaldte L av kø b , sikrede sig Optagelse i Gildet. De flamske T i n g m æ n d , scabini, har som Modstykke Byens faste S a n d e m æ n d , veredici, der forøvrigt genfindes i jydske Lov og i jydske Stadsretter; Byens 4 O l d e r m æ n d , seniores de civitate, minder stærkt om de flamske jurati communionis, og det er ligesom i F lan ­ dern af deres Kreds, at Raadmændene er udgaaet. Køb­ mændene i Slesvig betaler T o l d og K a r r e s k a t ved deres Transporter til Lands og til Vands1). I Københavns ældste Stadsret af 1254 nævnes B o r ­ g e r s k a b e t som en fast Sammenslutning commune civium, der slutter Overenskomst med Biskoppen, men om dette Samlav, der jo stod under gejstlig Jurisdiktion, er edsvoret, er maaske mindre sikkert. Samlavet beteg­ nes ogsaa som mercatores, og selve Byens Navn, portus mercatorum, er ganske som den flamske Sprogbrug. Endnu i Stadsretten af 1294, der i sin Indledning forby­ der Gilder og Hvirvinger, er Borgerskabets Sammenslut­ ning som communitas en anerkendt Sag3). Vi har alle­ rede i det foregaaende set, at endnu omkring 1377 svarede de københavnske Torveforhold til de gamle frankiske. I Egil Skallegrimssons Saga beskrives Tingstedet for

9 Thorsen: De med jyske Lov beslægtede Stadsretter for Sles­ vig ete. p. 3 ffg. 2) K. D. I, Nr. 16, 33.