HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

F ran kisk og flam sk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder 247

G u l a t i n g i Norge saaledes: Hvor Dommen var sat, var jævn Mark og Hasselstænger nedsatte i Kreds i Jo r­ den og udenom lagt Snore, der kaldtes V e b ø n d (hellige Baand); indenfor denne Ring sad de tre Tylvter Dom­ mere. Denne Beskrivelse stemmer ikke med den senere danske Tingordning, hvorefter Tinget var dannet af 4 T i n g s t o k k e, lagt i F irkan t paa store Stene. Paa Stok­ kene sad Fogden, Skriveren og hans Folk og de 8 Stokke- mænd1). I F l a n d e r n kaldes Tinget vierschaeren efter de i Firkant lagte Stokke eller Bænke, scamni eller scabellae. Man kunde vel spørge, om der ogsaa her gjorde sig en flamsk Indflydelse gældende i Danmark og i Norden? Som et Resumé af Undersøgelserne kan det da fast- slaas, at skønt Retsforholdene i Almindelighed undergik en stor Ændring ved Overgangen fra det romerske Herre­ dømme til det frankiske, bevaredes Forbindelsen mellem de to Tidsaldre dog paa Handelens Omraade gennem Købmandsskabets Vedtægter og gennem Vægt, Mønt, Maal og Skatter. Saavel Købmændenes som Haandvær- kernes Lav fører tilbage til Romertiden. Selve Købstædernes Opstaaen skyldes navnlig Karo- lingertidens Reformer; Ugemarkederne er en Livsbetin­ gelse for dem. Karolingernes Kulturspredning og Kolo­ nisationsarbejde fremmer Købstadsdannelsen i Tyskland og giver de ældre nordfranske og nederlandske Købstæ­ der forøget Magt og Betydning. Den fra Frisland og Flandern udgaaede Handel knytter saavel før som ogsaa efter Normannertiden stærke Forbindelser med Norden. Det er yderst sandsynligt, at de frisiske Købmands*) O. Nielsen: Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Dan­

mark p. 20.