HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder 245

Karl den Store Folk at danne Edslav, og Sammenslutnin­ ger, der er dannede for Almisses, Brands og Skibbruds Skyld, maa ikke sværge. I 794 kræver han, at Edslav og Sammensværgelse ikke sker, og at de ødelægges, hvor de opdages. Ludvig den Fromme forbyder i endnu stræn- gere Ord Edslav mellem Slaverne i Flandern og flere Provinser. Endnu under Normannernes Indfald forbydes endogsaa Gilder, rettede mod Fjenden, men desuagtet fandtes der saadanne Sammenslutninger, snart sagt i hver Landsby1), og vi ha r set, hvorledes Byen Tiel, der opstod i 9502) paa en kongelig Landgaard, i 1020 havde sit af Kejseren anerkendte Købmandsgilde. Anerkendelsen af Købmandsgilderne var dog længe forbunden med Vanskeligheder. Formerne fraternitas og amicitia er vistnok ofte Navnet paa Organisationer, der er ændrede for at tilfredsstille Gejstlighedens Krav, og selve den Form for communio burgensium, der blev den gængse i Belgien og Nordfrankrig, blev ofte først vunden af Byerne gennem Oprør og Kamp. Den Betegnelse for Købstadsret og Købstadsfred, jus civile, som findes i Tyskland, nemlig wicbilede, genfindes ikke ordret i de flamsk-frankiske Vedtægter; men ved Siden af Udtrykkene bannus, bannileuga eller pax for Byens Frihed og dens Omraade bruges ogsaa i adskillige Vedtægter Betegnelsen conductus saavel om Byens Over­ herre som om det Omraade, han har under sig, og om de Afgifter, han opkræver3). Ordet betyder S t y r e og kan for saa vidt godt gengives paa flamsk ved det ligesaa mangetydige Ord bilede. Naar vi herefter vil undersøge de ældste bevarede 1) Wauters: Libertés comm. I. p. 138. 2) Wauters: Les gildes communales. Buli. de l’acad. royale de Belgique. 2. Serie, 1874, p. 726. 3) Mayer: Zoll, Kaufm.sch. u. Markt, p. 388, 429. Du Cange: Gloss. II. p. 524.