HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

244 F ran kisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder

Byer, men Navnene kan veksle, idet Edslavet undertiden betegnes som fraternitas, amicitia, minne eller lignende. De svorne Borgere er øjensynlig Edslavets valgte Tillids- mænd, men staar jævnsides med og i nogen Modsætning til Tingmændene, scabini, der er udpegede af Greven1). Naar man betænker, at den communio, som har dan ­ net Edslavet, bestaar af mercatores, Købmænd og Haand- værkere, er det øjensynligt, at det her drejer sig 0111 , at Købmændenes gamle Edslav har vundet Statsmagtens Anerkendelse. Gildet, som i Følge Ordlyden af Privile­ gierne ikke helt falder sammen med Edslavet, er de egentlige Købmænds Gilde, det, der i Danmark kaldes h ø j e s t e Gi l d e . Og at dette er rigtigt, fremgaar um id­ delbart af Betegnelsen comannengilde, o: Købmandsgil­ det for de tilsvarende Gilder i Gent og Oudenarde2). I Tyskland, hvor K ø l n s Privilegier dannede Grund­ laget for de yngre Byers, finder vi netop paa denne Tid Betegnelser svarende til communio, saaledes i 1112, da der for selve Køln omtales, at conjuratio Coloniae facta est pro libertati, a: at Kølns Edslav er dannet for F ri­ hedens Skyld, i den nyanlagte By F r e i b u r g i Breisgau, hvor conjuratores fori, T o r v e t s E d s v o r n e , nævnes, og i T r i e r , hvor der omtales communio civium Treue- rensium que et coniuratio dicitur, o: Triers Borgeres Sam­ lav, som ogsaa kaldes Edslav3). Disse Edslav og Gilder havde som tidligere frem­ hævet, eksisteret længe, vel lige siden Romertiden, og jo uroligere Tiden var, og jo vanskeligere Købmændenes Samfundsstilling blev i Indland eller Udland, des nødven­ digere m aa ogsaa Edslavene have været for dem. Men de havde ikke vundet Øvrighedens og ganske særlig ikke den gejstlige Øvrigheds Bevaagenhed. I 779 forbyder

h Wauters: Libertés eomm. I. p. 266. 2) v. d. Linden: Louvain au moyen âge. p. 38. s) Keutgen: Deutsche Stadtverfassung. p. 225.