HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

F ran kisk og flam sk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder 243

det. Han skænker dem Udmøntningen i St. Omer, hvoraf han ha r 30 librae om Aaret til Opretholdelse af deres Gilde. Privilegiet omtaler endelig de E d s v o r n e , jurati, der ligesom Tingmændene er Vidner, hvis Ord i særlig Grad staar til Troende. I 1151 og 1157 overdrager Grev Theodorik til Byen den Grund, hvorpaa dens G i l d e h u s med Tilbygninger staar. Plan bekræfter Freden i Gildehuset og bestemmer, at fremmede Købmænd kun maa handle fra deres egne Huse. I Gildehuset maa Dommeren kun fængsle de Folk, som fremføres for ham af Husets Vogter og mindst to Tingmænd. I Gildehuset opbevares B y e n s Se g l , sigil- lum communionis. I 1168 bekræftede Grev Philippe Keuren af 1127 og tilføjede en Række yderligere Bestemmelser. I disse næv­ nes Edslavets R e t s o m r a a d e , justitia, og dets Oppe- bæren af Bøder, som skal bruges til Byens Befæstning. Medlemmerne af communio benævnes nu ogsaa burgen­ ses, B o r g e r e 1). De Edsvorne, jurati communionis nævnes sammen med Tingmændene og deres Formænd, scabini et majores, og har Domsret i visse Sager, samt Administration af Byens Anliggender, nærmest som Raad- mænd og Kæmnere eller Rodemestre. I L o u v a i n er R a a d h u s e t , raethuus, Sædet for jurati og de bevarer her Byens Segl2). I 1175 nævnes i St. Omer communio som enstydigt med urbs, Byen, eller med universitas burgensium, det samlede Borgerskab. Vi møder i St. Omer en By med en verdslig Over­ herre, der har anerkendt Borgernes allerede eksisterende Edslav og Borgernes Gilde. Lignende Bestemmelser fin­ des i andre omtrent samtidige Privilegier for belgiske

*) Giry: Hist. de la ville de St. Omer. p. 165 ffg. 8) v. d. Linden: Louvain au moyen age. p. 37.