HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

242 Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder

varierer efter Sted og Tidsalder, men Hovedlinien i dem alle er den samme. Vi vil betragte nogle af de ældste af disse Keurer, nemlig for B u r g e n s e s S a n c t i Au d o - m a r i, Borgerne i Byen S t. O m e r i Nordfrankrig. Oprindelsen til Byen er S t. B e r t i n s K l o s t e r , der i 648 blev stiftet paa Kongsgaarden S i t d i u. Foran Klostret opstod en By, der sammen med dette led alvor­ lig Skade i Normannertiden. Men allerede i denne Pe­ riode, i 874, havde den hver Fredag et M a r k e d , hvis Indtægter tilfaldt Klostret, som ogsaa fik M ø n t r e t, og i alt Fald i 1056 ved vi, at Indbyggerne kaldes burgcnses, Borgere1). I Slutningen af det 11. Aarhundrede er K ø b ­ m a n d s g i l d e t s S k r a a anerkendt af Borggreven Wulfric Rcibel2). 14. April 1127 gav Grev Vilhelm Byen de ældste be­ varede Privilegier, hvori han bekræfter dens gamle Lo v e , lagas, eller Sædvaner og giver nye Friheder. Han tager Borgerne i sin Beskyttelse og lover at give dem F r e d og et retfærdigt T i n g og at sikre deres Tingmænd, sca- bini, saa stor Frihed, som nogen h a r i hans Lande. Han tilsikrer Borgerne i St. Omer, at de kun skal møde for Domstol i selve Byen. Alle, som er Medlemmer af deres Gi l d e , og som bor indenfor Byens Befæstning, fritages for Told i Dichesmude (Dixmude) og i Graveninges (Gravelines) og i hele Flandern. De faar Frihed for Vrag, seewerp, og i Batpalmas (Bapaume) skal de betale sam­ me Told som Borgerne fra Atrebatum (Arras). Der til- staas dem flere lignende Friheder paa Rejser og Marke­ der og de stilles lige med de bedste og frieste Borgere i Flandern. Greven anerkender deres E d s 1a v, communio, saa- ledes som de har svoret det, og tillader ingen at opløse :) Giry: Histoire de la Ville de Saint Omer. p. 16, 34. 2) Pirenne: L’Origine des constitutions urbaines. Revue Histo- rique, LVII, p. 82.