HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

F ran kisk og flam sk Købstadsvæsen i den tidlige M iddelalder 241

I en Beretning fra ca. 1020 fra en Munk Alpert faar vi Oplysninger om, at Købmændene i T i e 1 driver deres Handel med kejserligt Privilegium, og at de har deres egen Rettergang og deres eget Gilde, som ogsaa fejrer Aarets Højtider med Drikkelag1). Belgien udvikler sig hurtigt til et Byernes Land. Købstad efter Købstad vokser frem, og i Spidsen for dem alle Briigge som Hovedcentret for Nederlandenes Han­ del. Ligesom Dorestadmønten i Friserhandelens Tid spo­ rer vi nu de f l a m s k e M ø n t e r i Jordfundene i Dan­ mark, i Preussen og i Rusland som et Vidnesbyrd om den tidlige Middelalders Handelsveje i Østersøomraadet, og I t i n e r a r i e t med Briigge som Udgangspunkt for Rejserne til danske Købstæder og til S k a n ø r M a r k e d bærer Vidne om de Veje, der havde Interesse for de flam­ ske Købmænd. Knud den Helliges Ægteskab med Grev Robert af Flandems Datter Adela vidner om den politiske Fo r­ bindelse mellem Landene, R o s k i l d e D o m k i r k e s A r k i t e k t u r , hvis Forbilleder synes at findes i Kathe- dralerne i T o u r n a i og A r r a s, om den kirkelige og kunstneriske. Selve Indførelsen i Danmark af T e g l ­ b r æ n d i n g e n s Kunst ved 12. Aarhundredes Midte skyldes mulig ogsaa nordfranske eller flamske Haand- værksmestre. Den store Udvikling af Landene øst for E l b e n , som skete i Ottonernes Dage, og som gav Anledning til saavel hollandsk og frisisk som flamsk Kolonisation i stor Stil i Byerne som paa Landet i de nye Landsdele, bragte ogsaa den flamske Handel og Købstadsdannelse et mæg­ tigt Skridt fremad. Formen for K ø b s t a d s s t y r e t fremgaar af de tal­ rige bevarede L o v e , K.e u r e r, for de enkelte Byer. De

*) W au ters: L ibertés comm . I, p. 256.

16