HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

236 Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder

N abosam fundene og paatvang den sam lede By sin egen Ret og sine egne Institutioner. B landt disse nye Bysam fund fo rtjen e r de to H avne­ byer Q u e n t o v i c u s og Do r e s t a d særlig at frem ­ hæves, fordi de frem for and re blev Centrene i deres Tids F jæ rnhandel. Den første anlagdes i Næ rheden af S t. J o d o c i K l o s t e r eller rettere lige overfor den nuvæ rende By E t a p 1e s ved Floden Q u e n t u s , Canche, der løber til Kanalen lidt Syd for Boulogne, og Anlæget skete ved den Tid, da Bonifatius rejste fra Eng land til Missions- m arken i Tyskland, altsaa omkring 719. I Begyndelsen kaldtes Byen simpelthen V i c u s , den sædvanlige Beteg­ nelse for den voldbefæstede Købmandsby, men siden tog den Navn efter F loden1). Denne By var Hovedsædet for Handelen p aa England, indtil den blev ødelagt a f Nor­ m annerne i 843 og 844. Den havde Møntret, og dens Mønter er velkendte F u n d paa Handelsvejene. D o r e s t a d var, som tidligere om talt, allerede en frisisk By inden F ranke rnes E robring. Den fik under det frank iske Styre snart en betydelig Handel paa de nordiske Lande, og den kaldes i Sam tidens Beretninger famosus vicus , den berømmelige Købm andsby2). Det bidrog utvivlsom t i høj Grad til Byens Udvikling, at F ri­ serne var et Sømandsfolk med stæ rk Sans for Handel. De berømmes for det allerede i Romertiden, og de h a r utvivlsom t dannet et af de Skipperlav a f nautae, som bevaredes fra den Tid. Vi møder F riserkøbmæ ndene ikke alene i de nordlige Farvande, men ogsaa i Byerne langs Rhinen. Det var over denne By, at Kong Haraids og Ansgars Rejse gik til D anm ark efter Kongens Daab. Som Tegn paa den Paav irkn ing , der udgik fra Byen til de n o r­ diske Egne, finder vi dels selve D o r e s t a d m ø n t e n og ') S. Baluzius: Servati Lupi opera, p. 349. b Wauters: Libertés comm. I. p. 145.