HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder 235

Klostret eller den biskoppelige Residens fandtes i Alm in­ delighed en af de før om talte æ ldre Bebyggelser af Kon­ gens eller K irkens T jenere, m aaske isprængt nogle nego- tiatores af u fri Stand, der ligesom de kongelige Palatiers Købmænd sørgede for den paagældende Jo rdd ro ts F o r­ syninger. Jævnsides med denne Bebyggelse opstod den ny M e r c a t o r b y. Det var en nødvendig F o rud sæ t­ ning for dens Anlæg, at der forelaa en Tilladelse fra Kon­ gen eller L and she rren til dens Oprettelse, til Ugemarke­ ders Afholdelse og eventuelt til at slaa Mønt. Ved Siden af Ugemarkederne kunde der straks eller senere gives Tilladelse til Afholdelse af Aarsmarkeder. Det var i fø r­ ste Linie den Del af mercatores, som om fattede Haand- værkerne, der drog Fordel af Ugemarkedet og befolkede dette, medens de egentlige Købmænds største Omsætning i Følge Sagens N atu r m aatte ske paa de stærkt frekven­ terede A arsm arkeder1) . Som Eksempel paa, hvorledes de belgiske Byer knyttedes til de ældre Anlæg, kan nævnes, at ved G e n t opstod den grevelige Nystad P o o r t v a n G e n t imel­ lem to Smaabyer, som tilhørte Klostrene St. Peter og St. Bavo. Ved A r r a s sluttede Nybyen sig til Klostret St. W aasts Husfolk, familia. Ved B r i i g g e laa Købm ands­ byen ved Foden af Borgen, der rumm ede K irken St. Do- natian og Grevens Residens, og ved C a m h r a i laa den udenom R ingmuren, som om sluttede Kathedralen, Biskop- paladset og Aubertklostret2). Der var overalt to forskel­ lige Beboergrupper, som fra Begyndelsen var skarp t a d ­ skilte. Først efterhaanden som Købmandskolonien blev rigere, mere blom strende og kraftig, absorberede den

b Rathgen: Entst. d. Märkte, p. 64. Sohm: Entst. d. deutschen Städtew. p. 52. 2) Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 200.