HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder 237

dens nord iske E fterlign inger i Hedeby og Birca, dels ogsaa Kong Gotfreds Kendskab til T o 1 d, da han i 804 erobrede R e r i c. Vi kender endelig fra R imberts Værk om Ansgars Levned lidt til de frisiske Dorestadkøbmænds Fæ rd i Norden, den Fæ rd, der m aa have b rag t os den nordiske B irkeret i Købstæder og paa M arkeder. Men alt dette giver os dog ikke noget k la rt Billede af de ind re F o rho ld i disse større Handelsbyer, af den Baggrund, paa hvilken deres Fæ rd foregik. Heldigvis er der dog bevaret os en Beskrivelse, tør og skematisk gan ­ ske vist, af en frank isk Købmandsby i denne Periode, sikkert den ældste, der foreligger om en vesteuropæisk Købstads ind re Forhold. I 831 optog Abbed Hericus i S t. R i c h a r i i K l o ­ s t e r , nu St . R i q u i e r nordøst for Abbeville i Nord- frankrig, en Fortegnelse over Klostrets Indtægter af dets By C e n t u l a 1). Byen havde 2500 Lægmands Huse (mansi), og 4 Møller, der alle betalte N atu ralafg ifter til Klostret og ydede personlig Tjeneste. Desuden nævnes andre mansi, som ydede Kornafgift, formentlig tilhørende de agerdy rkende Bønder i Byen. Af Markedet (merca- tum ) gives der hver Uge 40 Solidi og for Beskyttelse paa Vejen til og fra dette (commeatus) hver Uge 20 Solidi. Der findes ved Torvet 13 Bagerovne (clibana), som giver en aarlig Afgift i Penge og Brød. Af M arkedstin­ get (jud icium forensium) betales aarlig 68 librae. 13 Længer Markedsboder, der betegnes som Gader (vici), er optagne hver af sit Fag, nemlig af Købmænd (nego- tiantes), Smede (fabri), Væbnere ( scutarii), Sadelmagere ( sellarii), Bagere (pistores), Tyende og Smaahaandvæ r- kere (servientes), Skomagere (sutores), Slagtere (lanistae), Valkere (fullones), Felberedere (pellifices), Vingaards- mænd (vinitores), Ølmænd (caupones) og R iddere (mi-

b Mayer: Zoll, Kaufm. sch. u. Markt, p. 403.