HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

234 Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder jus mercatorum, bliver snart til S t a d s r e t t e n , jus civile, eller jus commune civium og Købmændene til frie B o r g e r e , poorters, cives eller burgenses, men vel at mæ rke under Kongens Beskyttelse og med h an s S ted fo r­ træ der som Øvrighed, til hvem Skat og Afgifter betales, og under hvis Tilsyn R ettergangen sker1). Byerne kaldes ogsaa undertiden K o l o n i e r , f . Eks. B r u g e n s i s c o 1o n i a, Briigge, og var ogsaa i egentlig Fo rstand Kolonier af Købmænd og H aandvæ rkere, mer- catores, hvis Overtagelse af Jo rdd ro tten s Jo rd skete paa samme V ilkaar som for andre Kolonister2). Ogsaa i D an ­ m ark finder vi denne Betegnelse af Bybeboerne som coloni, f. Eks. i S 1e s v i g s ældste S tadsret og i Æ rk e ­ biskop Jacob Erlandsens Brevveksling med Kongen. Ud­ trykk et kan vel ogsaa oversættes ved Fæstere, men b r u ­ ges i F landern tillige om den paa Bygrund bosatte og Kongen underlag te Befolkning uden Hensyn til, om den iøvrigt er fri eller livegen. En k arak teristisk og typisk Beskrivelse af et B yan ­ læg fra Tiden om kring 1069 er Omdannelsen af L an d s­ byen A r d e a , Ardres, til Købstad. Jo rdd ro tten Arnold køber af sin Greve for en Sum Guld Retten til at bygge Købstaden. Han vælger sine 12 Baroner og opretter en Pairsret. Han befæster Byen, giver Borgerne T ing efter Byen St. Orners Skik og Torv med Torvedag hver F re ­ dag. Til Byens Forherligelse opretter h an et Kannike- stift ved dens Kirke. Han besværger at ville overholde de givne Byprivilegier til evig T id3). De belgiske Byanlæg opstod, saaledes som i dette Tilfælde, kun sjældent p aa b a r Bund. I Ly af Borgen, b Sohm: Die Entstehung des deutschen Städtewesens, p. 21. Rathgen: Entstehung d. Märkte, p. 32. 2) Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 197. Sohm: Entst. d. deutschen Städtewesens, p. 63. 3) Warnkønig: Flandr. Staats.- u. Rechtsgesch. I, p. 338.