HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder 2 3 3

Købmændenes Uundværlighed og den Omstændig­ hed, at de fik fast Fod i Kongens og S tormændenes T je­ neste, bidrog utvivlsom t i højeste Grad til at hæve deres sociale Stilling over det Niveau, den havde i Romertiden. Derved fik deres Samm enslutninger forøget Betydning, og de Krav, de stillede om Udvidelse af deres erhvervs­ mæssige Særrettigheder, kunde fremsættes med større Vægt. Det er denne Købmandsstandens Højnelse, der er det virkelige Grundlag for de egentlige Købstæders F rem ­ kom st1) . Allerede i P ip ins Tid var det i 744 bleven paalagt Biskopperne a t sørge for, at der i Byerne blev afhold t Marked paa lovlig Vis, n a a r der fandtes tilstrækkelige Varer dertil, og Karl den Store fulgte i den Sag sin F a ­ ders Forbillede2). Vi ser stadig hyppigt, at M arkedspri­ vilegierne og dermed Tilsynet med Handelen og dens Trivsel lægges i Biskoppens, K irkens og Klostrets Hæn­ der. I Belgien og det nordlige F ran k rig finder vi allerede i Merovingertiden det første Spor af de egentlige K ø b ­ s t æ d e r i de Byer. som betegnedes som portus, poort, ø: Ladepladser, Havne, eller som emporia, o: M arkeds­ pladser. De opstod, som Navnet viser, fo r Handelens Skyld, og deres Indbyggere var først og fremmest Køb­ mænd, mercatores. B landt disse Byer nævnes tidlig V a- l e n c i a n u s p o r t u s , Valenciennes3) . Det er dog sæ r­ lig som Følge af Karolingertidens Bestræbelser for Fremme af Handel og Omsætning, at deres Tal og deres Betydning øges. Det er Købmændene selv og deres Edslav, som p ræ ­ ger Byerne, hvis intense Handel kræver, at der afholdes Ugemarkeder, mercati septimanales. Købmandsretten, x) Wauters: Libertés comm. I, p. 143. 2) Inama v. Sternegg: Deutsche Wirtsch. gesch. I, p. 429. Riet- sch el: Markt u. Stadt, p. 13. 3) Pirenne: Villes, marchés. Revue historique, LXVII, p. 63.