HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

232 Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder

Klostrets Imm unitetsom raade eller Kongens og h an s Gre­ vers Magt kunde byde dem. Jævnsides med de rejsende merccitores begyndte der nu a t opstaa M e r c a t o r b o - s æ t t e l s e r af Købmænd og H aandvæ rkere, som blev de paagældende Grundejeres Livegne og skatskyldige Folk, og paa hvis M arkeder de rejsende Købmænd mødte som fremmede. I 689 havde den davæ rende Major domus Pipin be­ mægtiget sig det sydlige F r i s l a n d og dets vigtigste By D o r e s t a d , og omk ring hund rede Aar senere fu ld ­ endte Karl den store Udvidelsen af Riget mod Nord ved S a c h s e r n e s Betvingelse. Denne F rem skyden af Græn­ serne til E lben i Forbindelse med R igshovedstadens For- læggelse til A a c h e n bevirkede, at N e d e r l a n d e n e fra at være en fattig Grænseprovins saa at sige blev Cen­ tret for M iddelalderens Kultur, der blev skab t af de to store Racer, den rom ersk-keltiske og den germanske, som m ødtes netop h e r1). Det var navnlig Karl den Store, som med fast H aand fø rte Riget ind i nye Baner. I sine Capitularia de villis og de ordine palatii gav h an indgaaende Bestemmelser for D riften og O rdningen af Kongsgaardene og af P a la d ­ serne i Byerne. Der fandtes her ogsaa kongelige Køb­ mænd og H aandvæ rkere, som var G aardsretten u n d e r­ givne, og som hand lede p aa Gaardenes eller P aladsets M arked2). De var b lan d t andet Leverandører a f de Sil­ kevarer, Pelsvarer, Smykker og Kryderier, som b eny t­ tedes i Hofholdningen, og de foretog ikke alene deres In d ­ køb paa det stedlige Marked, men de havde særlig Be­ skyttelse og Told frihed paa deres Rejser til Rigets øvrige M arkeder3). x) Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 30. 2) Rietschel: Markt. u. Stadt. p. 19. 3) Mayer: Zoll, Kaufm. sch. u. Markt, p. 450. Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 189.