HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder 229 skatterne1). I Modsætning til Grænseprovinserne var der i Neustrien en Handelsomsæ tning a f nogen Betydning, og paa M arkederne var der fremdeles Markedstold, telo- neum mercati, paa Vejene betaltes Vognskat, rotaticum eller pulveraticum osv. Købmændene betjente sig ogsaa af rom ersk Mønt, Maal og Vægt. Ved den rom erske Byadm in istrations Fo rfa ld blev det vanskeligt at sikre F reden paa de offentlige M arke­ der, og de aftog i Betydning og Omfang, hvis de ikke helt bo rtfald t. Det blev nu de store private Jo rdd ro tters Sag at skabe den T ryghed og M arkedsfred, som var nød ­ vendig for H andelens Trivsel, og de oppebar saa til Gen­ gæld Indtægter a f Markedsafgifterne. Mange Steder var det Gejstligheden, som tog Sagen i sin H a and og afho ld t Marked paa K irkens eller Kloste­ rets Grund. Men ogsaa Kongemagten kunde gribe ind, ikke m indst fordi Kongen betragtedes som E jer af de offentlige Veje og Torve og derved, efterhaanden som man blev sig Fordelen derved bevidst, havde Midler til baade at opretho lde de gamle og indføre nye Markeder. Det var først senere, i 864 ved det saakaldte Ed ictum pistense, at Karl den Skallede hævdede Kronens Eneret til at meddele M arkedsprivilegier2). Idet de gamle T rad itioner saaledes holdtes bedst ved- lige i Neustrien, er det let forklarligt, at det ogsaa er fra disse Egne, at Fornyelsen skulde komme. I 629 til­ lader Kong Dagobcrt I S t. D i o n y s i i K l o s t e r , St. Denis, som han faa Aar tidligere havde grundlagt, at oprette et Marked paa Vejen til P a ris og befaler, at alle Købmænd i det parisiske D istrikt iskulde hand le paa dette. Markedet blev hu rtig t til et M idtpunkt for Afsæt­ x) Wauters: Les libertés comm. I, p. 110, 116 ffg. Dahn: Zum merow. Finanzwesen i German. Abh. z. K. v. Maurer: p. 345. Mayer: Zoll, Kaufmannsch. u. Markt i German. Abh. z. K. v. Maurer, p. 377 ffg. 2) Rietsehel: Markt u. Stadt. p. 26.