HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

228 Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder

vestlige og sydlige Tyskland var Forho ldene ikke syn ­ derlig bedre. Under de vanskelige Sam fæ rdselsforhold med daarlige og slet vedligeholdte Veje var Om sæ tnin­ gen af Befolkningens P roduk tion indsk ræ nket til det m indst mulige, og Forbindelsen med Rigets centrale Dele var meget løs1) . Disse centrale Dele, de rom ansk talende Provinser i N e u s t r i e n , Landet mellem Kanalen og Loire, var i Merovingertiden F ranke rrigets Tyngdepunkt. Ved Folkevandringen fo rsvandt den ensartede ro ­ merske R i g s 1o v g i v n i n g. Den veg P ladsen for alle de nye Folks egne, hævdvundne Love. De saliske og de ripuariske F ranke rs, Burgundernes, A lemannernes m. fl. Love, som sn a rt blev nedskrevne, blev Retsgrundlaget for hver Mand af disse Folk, hvor h an end fæ rdedes i Riget. Der er ikke Tvivl om, at Folkene følte denne O rdning som en um istelig F rihedens M enneskeret til T rods for de store Ulemper, som Uensartetheden i Lovene m aatte give i Rettergangen. Men dog var der Om raader, hvor disse hjem lige Love ikke slog til, og de kom navnlig frem i de Egne, hvor der fandtes de livskraftigste Rester af den gamle Kultur, altsaa i N e u s t r i e n . H er holdt den gam le rom erske Adm inistrations In d ­ delinger sig fremdeles. P rovinserne vedblev at være Ærikebispedømmer og D istrikterne B ispedømmer med D istriktshovedstaden som Biskoppernes Residens. Den k i r k e l i g e L o v g i v n i n g veg ikke, den herskede nu som før. Den v e r d s l i g e Ø v r i g h e d skiftede d e r­ imod. De rom erske P ræ fek ter blev afløst af Hertuger, siden af Grever, og det var nu dem, der opkrævede de rom erske Skatter og Afgifter. S k a t t e s y s t e m e t var u fo rand ret: Afgifter kunde forsvinde og nye komme til, men F lertallet var de gamle, og ikke m indst Omsætnings-

x) Inama v. Sternegg: Deutsche W irtschaftsgeschichte. I, p. 228, 428.