HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
228 Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder
vestlige og sydlige Tyskland var Forho ldene ikke syn derlig bedre. Under de vanskelige Sam fæ rdselsforhold med daarlige og slet vedligeholdte Veje var Om sæ tnin gen af Befolkningens P roduk tion indsk ræ nket til det m indst mulige, og Forbindelsen med Rigets centrale Dele var meget løs1) . Disse centrale Dele, de rom ansk talende Provinser i N e u s t r i e n , Landet mellem Kanalen og Loire, var i Merovingertiden F ranke rrigets Tyngdepunkt. Ved Folkevandringen fo rsvandt den ensartede ro merske R i g s 1o v g i v n i n g. Den veg P ladsen for alle de nye Folks egne, hævdvundne Love. De saliske og de ripuariske F ranke rs, Burgundernes, A lemannernes m. fl. Love, som sn a rt blev nedskrevne, blev Retsgrundlaget for hver Mand af disse Folk, hvor h an end fæ rdedes i Riget. Der er ikke Tvivl om, at Folkene følte denne O rdning som en um istelig F rihedens M enneskeret til T rods for de store Ulemper, som Uensartetheden i Lovene m aatte give i Rettergangen. Men dog var der Om raader, hvor disse hjem lige Love ikke slog til, og de kom navnlig frem i de Egne, hvor der fandtes de livskraftigste Rester af den gamle Kultur, altsaa i N e u s t r i e n . H er holdt den gam le rom erske Adm inistrations In d delinger sig fremdeles. P rovinserne vedblev at være Ærikebispedømmer og D istrikterne B ispedømmer med D istriktshovedstaden som Biskoppernes Residens. Den k i r k e l i g e L o v g i v n i n g veg ikke, den herskede nu som før. Den v e r d s l i g e Ø v r i g h e d skiftede d e r imod. De rom erske P ræ fek ter blev afløst af Hertuger, siden af Grever, og det var nu dem, der opkrævede de rom erske Skatter og Afgifter. S k a t t e s y s t e m e t var u fo rand ret: Afgifter kunde forsvinde og nye komme til, men F lertallet var de gamle, og ikke m indst Omsætnings-
x) Inama v. Sternegg: Deutsche W irtschaftsgeschichte. I, p. 228, 428.
Made with FlippingBook