HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

230 Frankisk og flamsk Købstadsvæsen i den tidlige Middelalder

ningen af hele Rigets P roduktion. Her fand t m an frisisk Klæde og Uld, Korn og Salt fra Bayern, Vin fra Elsass og Burgund, Heste og Læ rred fra Sachsen eller T h ü ­ ringen sammen med Varer fra de udenrigske Egne, fra Vender og Avarer eller fra den fjæ rne Orient. Det var en broget F lok K ø b m æ n d , mercatores kaldte de sig, som brag te Varerne: Lom barder og Byzantinere, Romere og Jøder mødtes med F riser og Sachser og F ran k e r; de tyske S tammer f r a Rhin- og Donauegnene synes dog kun at have deltaget i ringe T al1). I social Henseende hø rte Købmændene allerede i Romertiden ikke til Sam fundets ypperste, og nu i Mero- vingem es og i Karolingernes T idsalder fand t m an i deres Lav baade F rie og Ufrie, Udlændinge og Indlændinge. Ingen spurgte om H jemsted eller Byrd, men kun om K raft og Dygtighed i deres fælles Erhverv. Disse Køb­ mænd sam lede sig i F l o k k e , manus negotiatorum, under et fælles Overhoved; paa deres Skibe drog de frem over Havet og paa F loderne, eller de sled sig med deres Pakheste og K arrer møjsommeligt afsted paa de daarlige alfare Veje, idet de ved Sommertid paa Karavanevis rejste fra L and til Land, fra Marked til Marked. Fælles F a re r og fælles Interesser b ragte dem h inanden næ r og i svorne E d s 1 a v var de vante til at staa Last og Brast, n a a r begærlige Hænder løftedes imod dem2) . Ved Told og Vejafgifter, ved Afgifter paa Markedet og ved Brug af L andsherrens Mønt sikrede de sig hans Støtte og Beskyttelse under hele deres Rejsefærd. Til Gengæld fik de ogsaa Ret til paa M arkederne at have d e ­ res egen Rettergang efter K ø b m a n d s S k i k , jus mer- catorum, en Skik, der bundede i Omsætningens Krav om

x) Inama v. Sternegg: Deutsche Wirtsch. gesch. I, p. 177. 2)

Pirenne: Gesch. Belg. I, p. 202. Pirenne: Origine des con-

stitutions urbaines, Rev. Historique. LVII, p. 80.