HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene

130

sikkert under Indflydelse heraf, at Komm issionsbetænk­ ningen af 1847 blev saa lidet revolutionerende. Dens vig­ tigste Forslag gik nd paa, at Svende, som havde a rb e j­ det 8 Aar, skulde have Ret til at være F rim estre. F o r­ holdene i Udlandet fristede heller ikke til alt for ra d i­ kale Eksperim enter. I P reussen, hvor m an siden 1809 havde haft meget fri Næringsforhold indenfor Haand- værket og Industrien , var m an siden 1845 atter slaaet ind p aa en mere bunden Ordning. Med en vis Æ ng ­ stelse saa m an i Kancelliet og Kommerce-Kollegiet paa den ubundne Næringsfrihed, og mange mente sik ­ kert som den kgl. F ab rikd irek tø r, Rawert, der ønskede Lavsvæsenet bibeholdt, »men ikkun for saa vidt Fuskere udeholdes og Fattigvæsenet befries fra at underho lde af deres Medlemmer.« Rawert ønskede Prøvernes O p ret­ holdelse, men let Adgang til at blive Mester og F o rskel­ len mellem de beslægtede Lav ophævet. De skulde im id ­ lertid, fremhæver han meget stærkt, have Pligt til selv at sørge for deres Fattige og Syge.1) I det 19. Aarhundrede var det sociale Moment i Lavene kommet til at spille en stedse større Rolle. F ryg ten for, at de offentlige Forsorgsudg ifter skulde vokse stærkt, hvis de ikke selv kunde hjælpe deres egne Medlem­ mer, blev ikke m ind re i F y rre rn e og da navnlig efter 1846, da en meget h aa rd Dy rtid satte ind. Im idlertid viste det sig, at T anken om gennem Lavene at undgaa at lade Staten træde hjæ lpende til, ikke kunde realiseres. Dyrtiden i 1853 fejede det sidste Haab bort, og Spørgs- m aalet om deres sociale Opgaver skydes helt i Bag­ grunden. Men sam tidig hermed trængte Forstaaelsen af selve Arbejderspørgsmaalet, Modsætningen mellem Kapital og Arbejde, sig stadig klarere frem , uden dog at frem træde i helt afk la ret Form . Dette viste sig tydeligt i hele den 9 Rawert: Danmarks industrielle Forhold, p. 809.